Begrebet finorientering beskriver den teknik, der bruges når man sikkert skal finde vej gennem terrænet. Det vil oftest være det sidste stykke ind til posten; postindløbet.
Ved finorientering udnyttes alle kortets oplysninger optimalt for derved at få størst mulig sikkerhed ved indløb til posten. Dette foregår i et stærkt reduceret tempo, således det er muligt at læse flest mulige detaljer. Ved kortlæsningen er det vigtigt at danne sig et detaljeret billede af det terræn man forventer at møde. Når terrænet ikke passer overens med det forventede, stopper man op og læser kort igen.
Finorientering kræver stor koncentration og det er derfor vigtigt at træne den rette teknik ofte, så det vil komme mere naturligt i en stresset konkurrencesituation.
I svære terræner som i Norge eller Sverige - og selv i Danmark - kan det desuden være nødvendigt at benytte teknikken undervejs på strækket ved svære passager.
Udførelse
1) ORIENTÈR kortet og dig selv med kompasset
2) PLANLÆG dit vejvalg og hvilke detaljer du vil møde på vej ind til posten
- tjek postdefinition, hvad ligger posten placeret på ?
3) KIG OP og se om du allerede kan se den første detalje - stor hjælp..!
4) LØB i reduceret tempo, ikke hurtigere end du hele tiden er med på kortet - det er VIGTIGT, at du først løber når de tre ovenstående punkter er klaret !!!
5) TJEK kompas OG om du møder de detaljer som du har forventet - når det ikke passer overens, så STOP OP og læs dig ind*
Denne fremgangsmåde SKAL også anvendes i en konkurrence-situation, selvom det virker omstændigt. Som man bliver dygtigere kan punkt 1-3 klares allerede inden Fin-orienteringsdelen af strækket ved fremadlæsning og det vil derfor ikke kræve et reelt STOP ved indløbet til posten.
Peter og Troels
Til forsiden