Logo Efterår

Divisionsmatch 17/5






OK Roskilde byder velkommen til

DIVISIONSMATCH 3. - 6. DIVISION & KREDSLØB

i Avnstrup, Søndag den 17. maj 2020


Nyheder:
14.02.20: Indbydelse til Divisionsmatch og Kredsløb søndag 17. maj

INDBYDELSE:

Divisionsmatch 3-6 Divisionsmatch og Kredsløb
i Avnstrup, Søndag den 17. maj 2020

Stævne og klassifikation
**** Stævnet er et 4 stjernet stævne.
Stævnet er første runde af Divisionsturneringen 2020 og Kredsløb. Stævnet er åbent for alle og der tilbydes både ordinære baner og åbne baner i alle sværhedsgrader.

Følgende klubber deltager i divisionsmatchen:

3. Division:
Herlufsholm OK
Holbæk OK
Køge OK
OK Sorø

4. Division:
Amager OK
FSK Orientering
Helsingør SOK
OK Skærmen Værløse

5. Division:
Kildeholm OK
Lyngby OK
OK73
PI-København

6. Division:
DSR/Fredensborg/Vinderød
Hvalsø OK
O-63/Maribo
OK S.G.

Løbere fra øvrige klubber deltager i
følgeløbet (kredsløb), der har de samme klasser som divisionsløbet.

Løbsområde og terrænbeskrivelse
Bidstrup Skovene (Avnstrup Skov, Hejede Overdrev og Helvigstrup Skov). Kuperet overvejende let gennemløbelig midtsjællandsk løv- og nåleskov, med en del åer, grøfter, stier og veje. Visse steder er der kraftig, svært gennemløbelig undervegetation. Vis hensyn til naturen – stævnet ligger sent i foråret og skovens dyr har unger!

Mødested
Stævnepladsens adresse er Avnstrupvej 7, 4330 Hvalsø, GPS: N55.55634, E11.89633.

Kort
Farveprint, revideret 2020, ækvidistance 2,5 m. 1:10.000 og 1:7:500 Løbere fra og med H/D 60 løber på 1:7.500, alle andre på 1:10.000. Kortene printes på vandfast papir.

Klasser
Jf. DOF Reglement 2019, afsnit 5.2:
 

Der tilbydes følgende åbne baner:
 

Kontrolsystem
SPORTident - alle typer brikker, idet SIAC (contactless) dog skal anvendes som almindelige brikker.
Brikker kan lejes for 15 kr. Lejede brikker udleveres ved start og skal afleveres ved målgang. Ikke afleverede lejebrikker skal erstattes med 480 kr.

Start
Der benyttes individuel start. Fremkald 4 min. før start. Løbere i klasserne begyndere, D/H10 og D/H12B har fri start (put & run) i et tidsinterval der oplyses i instruktionen.
Deltagere på baner med individuel start og sværhedsgraderne grøn/begynder og hvid/let tilbydes starthjælp af startpersonalet fra og med startboks 1.

Skygning
Skygning er tilladt i klasser med sværhedsgraden grøn/begynder og hvid/let (Reglement 2.6). En deltager, der har fungeret som skygge, må ikke efterfølgende starte på samme bane.

Afstande
Parkering - efter instruks fra P-vagt - 0-500 meter fra Stævnepladsen. Stævneplads til start max. 1000 meter.

Service
Stævnepladsen er åben kl 09:00 - 14:00. Toiletter og førstehjælp findes på stævnepladsen.
Velassorteret kiosk, med kaffe, kage, drikkevarer og slik. Pastasalat og smørrebrød til indkøbspris forudbestilles og betales i O-service. Kiosken modtager MobilePay og kontanter.
Løberministeriet sælger løbe- og orienteringsudstyr.

Hjertestarter hos Dansk Røde Kors, Avnstrupvej 1, 4330 Hvalsø. Afstand 400 meter. Hovedindgang - trappe op, til højre - ret henvendelse til receptionen.

Gratis børnebane i anledning af World Orienteering Day. Start på stævnepladsen mellem kl 10:00 og 13:00.

Tilmelding og betaling
Ordinær tilmelding foretages på O-service senest fredag d. 8. maj 2020, kl 23:59.
Eftertilmelding foretages på O-service senest tirsdag d. 12. maj 2020, kl 18:00.
Åbne baner sælges også på dagen i begrænset omfang og kan betales med MobilePay.

Pris for alle baner ved ordinær tilmelding i o-service:
D/H-20 45 kr
D/H21- 90 kr

Pris for alle baner ved eftertilmelding i o-service:
D/H-20 60 kr
D/H21- 110 kr

Pris for åbne baner på dagen:
D/H-20 50 kr
D/H21- 100 kr

Konto for klubindbetalinger: Se O-service

Stævneorganisation
Stævneleder: Michael Leth Jess, OK Roskilde, 31 19 32 41, michael.leth.jess@gmail.com

Banelæggere: Morten Jensen og Martin Vaabengaard, OK Roskilde
Korttegner: Asger Jensen, OK Roskilde

Stævnekontrollant: [Navn følger], Banekontrollant: [Navn følger]

Jury: Formand er stævnekontrollanten - Jurydeltagere fra de deltagende klubber vælges når tilmeldingerne foreligger.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    14. februar 2020