Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter
















DM bronze i MTBO stafet til OK Roskilde.

OK Roskilde havde Søndag 2 deltagere til DM i MTBO stafet i Buresøskovene. Claus Rasmussen og Claus Sihm deltog i H40 klassen, hvor hver rytter på skift kørte 2 ture på ca. 6,5 km med 10 poster.

Farum OK havde lavet nogle fine baner med gaflinger undervejs og der var tæt kamp om sølv og bronze med kun 14 sekunder i mellem. Desværre måtte vi se Søllerød køre med sølvet.

Da man ikke må køre ind i terrænet, ligger alle poster på stierne, men i høj fart er det ikke altid nemt at læse kortet, så man kan sagtens køre forbi mindre tydelige stier.

Alt i alt havde vi en sjov dag i skoven, og det er ikke sidste gang vi stiller op i MTBO løb  

Har du lyst til at prøve orienteringsløb på cykel, under uformelle former, så hold øje med tirsdagstræningen - første mulighed er allerede på tirsdag den 18/9 - se træningssiden.

2 x Claus

   
Claus Sihm - klar til start


Stævneplads med cykel grej


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     10. september 2012