Logo vikingeskibet

Klub / Aktiviteter

















Guld til OK Roskilde ved SM-stafet.

På årets første rigtige sommerdag arrangerede FIF Hillerød sjællandsmesterskaber i stafet i Store Dyrehave, og det blev OK Roskildes pigehold med Amalie Tripax, Melissa Ulsøe Jessen og Mathilde Hougaard Boesen løb med guldmedaljerne i klassen D-20.

I klassen for de yngste piger og drenge, D/H-12, blev OK Roskildes hold med Jonas Fonager Ulsøe Johansen, Astrid Østberg og Karoline Fonager Johansen placeret lige uden for medaljerækken med på fjerdepladsen.

OK Roskildes sidste ungdomshold med Rasmus Møller Jess, Anders Krogh Madsen og Rasmus Krogh Madsen blev nr. 7 i klassen D/H-43. Klassen, hvor løbernes samlede alder højst må være 43 år, er meget svær, for så unge løbere, at gøre sig gældende i, da flere andre hold havde løbere på 15-18 år på holdet. Så OKR's løbere på 10, 12 og 14 år har nogle år endnu, hvor de kan kæmpe om medaljerne i denne klasse.

I klassen for de modne herrer, H45, blev OK Roskildes hold med Kent Phil, Martin Østberg og Volker Naulin nr. 3, men der uddeles kun medaljer til vinderne i de voksnes klasser, så løberne må nøjes med æren for den gode præstation.

OK Roskildes hold i eliteklassen, H21, med Casper Lindemann, Kristian Juda Husgard og Kim Baunehøj Pedersen gjorde det fremragende med en 5. plads som resultat.

De øvrige OKR hold var mindre dygtige/heldige idet de blev diskvalificerede pga. fejlklip.

   







 



OK Roskildes guldpiger. Her fanget ved en tidligere lejlig.

Se resultater fra SM stafet 2012.

Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     22. maj 2012