Logo skaerm_banner

Klub / Aktiviteter
















Hallandspremiären - Fy fan det var kallt.

Tre sejre til Inge og en til Janne

Den traditionelle Hallandspremiären blev afviklet i bidende kulde omkring Halmstad. En strid østenvind gjorde stænepladsen til et ubehageligt sted at opholde sig.

Kulden forhindrede ikke nogle få OKR løbere at tage til dette stævne, der bød på natløb fredag aften lige syd for Halmstad, mellemdistance lørdag og langdistance søndag, begge på Nyårsåsen lige nord for Halmstad.

Fredagens natløb havde næsten 500 løbere til start, og Inge Jørgensen vandt i klassen D65. Hun var bare 10 sek. foran nr. 2. Ole Svendsen tog sig af 5. pladsen i klassen H70.

På lørdagens mellemdistance, hvor der var næsten 1000 løbere til start, gentog Inge sejren i D65. Denne gang var det noget mere overlegent, idet der var mere end 3 min. ned til nr. 2. Janne Brunstedt besatte her 2. pladsen i H65, bare 27 sek. fra sejren. Ole blev nr. 4 i klassen H70 mens Jette Kreiberg blev nr. 9 i D55.

Søndagens langdistance havde samme stævneplands som om lørdagen, bare endnu koldere. Inge scorede hat-trick, idet hun for 3. dag i træk vandt sin klasse. Denne gang mere end 2 min foran den nærmeste konkurrent. Janne vandt sin klasse denne dag, mens Ole blev nr. 5. Lidt flere OKR løbere var stødt til, og Amalie Tripax blev nr. 16 i D18, mens Asger Jensen og Jan Frederiksen blev henholdsvis nr. 14 og 15 i H55.

Præmier, ja præmier er der masser af til svenske løb, og særligt til store løb som Hallandspremiären, og de er værd at løbe efter. For seniorløbere var det som om, der var et tema for præmierne, nemlig fødevarer. Da Inge jo vandt alle 3 dage, fik hun lidt af hver, så hun kan klare sig et par dage. Fredag var præmien en pakke med lækre oste, lørdag var det en kasse fuld af diverse kødpålæg (godt der var koldt), og søndag var det så en kasse af forskellige lækkerier. Se billedet her til højre.

Hilsen
Janne

 
Præmien på søndagens langdistance
 

Se resultater mm. via Hallandspremiärens hjemmeside

Se kort og vejvalg på O-kortmappen


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     10. marts 2013