Logo andreas_vm

Klub / Aktiviteter
















Flot 21. plads til Andreas Boesen på Tasmanien.

I et usædvanligt vanskeligt terræn blev den sidste World Cup afdeling afviklet på Tasmanien i Australien. Langdistancen blev løbet i et meget kuperet og stenet terræn ved St. Helens. Der var ikke mange af løberne der mestrede dette terræn perfekt og mange fik store tidstab. Straks efter starten blev løberne præsenteret for et langstræk på 3,8 km fra post 2 til 3. Det krævede helt sikkert lang tids overvejelse at finde et godt vejvalg, og på stræktiderne ses, at der er meget store tidsforskelle på dette stræk.

Andreas startede forholdsvis sent og løb sig ind på en flot 21. plads. Andreas var bare 13 min. efter vinderen, Matthias Kyburz. De 7 af de 13 min. Andreas var efter blev tabt på langstrækket, så det bliver spændende at sammenligne vejvalgene. Forhåbentlig kommer Andreas ind på dette, når han holder foredrag i klubben den 27. januar.

Torsdag blev der løbet en meget udfordrende mellemdistance, hvor Andreas havde en mindre heldig dag og han endte på en 41. plads.

Se tillige omtalen på DOF's hjemmeside.

     
Andreas på World Cup langdistancen (foto: Tutzon)
 

Se resultater og kort fra World Cup på Tasmanien her: www.oceania2015.com/.

Janne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     10. januar 2015