Logo divmatch13

Klub / Aktiviteter

















OK Roskilde til oprykningsmatch

Det var et noget afbudsramt og skadesramt hold fra OK Roskilde, der søndag stillede til start i Jægerspris Nordskov.

Jægerspris Nordskov bruges ikke så tit til orienteringsløb. En skam, for det er en velegnet god skov til vores idræt. Det lykkedes også OK SG og Kildeholm OK at lave et fint arrangement for næsten 600 løbere.

Det var 2. runde i divisionsturneringen, og det skulle afgøres, hvem der i næste runde skal kæmpe om hhv oprykning til 1. division eller at undgå nedrykning til 3. division. Udgangspunket var godt, da vi havde vundet 1. runde.

64 OKR-løbere kom til start – og de fik et overraskende fint resultat med hjem, da det blev til sejr over Ballerup OK (131-104), uafgjort mod Farum OK (117-117) og nederlag mod OK Øst Birkerød (106-131). Hermed slutter OK Roskilde på andenpladsen (samme placering som sidste år) og skal senere deltage i en oprykningsmatch.

Slutstilling 2. division 2015:
1. OK Øst Birkerød – 10 point
2. OK Roskilde – 9 point
3. Farum OK – 5 point
4. Ballerup OK – 0 point

Konkurrencen, der var opdelt i 17 grupper, havde følgende seks vindere fra OK Roskilde: Janne Brunstedt (H4), Ole Svendsen (H5), Jonas Fonager Ulsøe (H6), Inge Jørgensen (D5), Karoline Fonager Ulsøe (D6) og Nanett Skjellerup Aarby (D8).

Der var 2 stk andenpladser ved Gunnar Grue-Sørensen (H4) og Anders Krogh Madsen (H6).

Tredjepladser (5 stk) ved Mogens Hald Kristensen (H7), Villads Lecanda Trautner (H8), Annette Petersen (D4) og Katrine Borberg Aarby (D8) og Axel Borberg Aarby (H9).

   
Dages løber: Verdensmester Inge
 

25 x jubilarer: Runa og Hanne
 

Dagens løber blev Inge Jørgensen, for hendes flotte verdensmesterskab i D70 denne sommer i Göteborg. Inge Jørgensen er også den OK Roskilde-løber, der gennem tiderne har optjent flest point til klubben i divisionsturneringen.

Allerede den 6. september skal oprykningsmatchen løbes i Klinteskoven på Møn. Her bliver modstanderne Søllerød OK, Allerød OK og OK Øst Birkerød. Det er de samme klubber som i sidste sæson – og da var vi kun ganske få point fra at sikre os oprykning til 1. division.

Morten


Debutant: Josefine Grue-Sørensen

   


10 x jubilarer: Lærke, Alice og Katrine

Resultaterne kan ses på divisionsmatchens hjemmeside.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     24. august 2015