Logo sommer_boeg

Klub / Aktiviteter
















12 DM-medaljer i 2016.

I år erobrede orienteringsløbere fra OK Roskilde 12 DM-medaljer i o-sportens seks discipliner.

Antallet af vundne medaljer svinger en del fra år til år – og i år kom vi lidt ned i en bølgedal med 12 medaljer (som i 2010 og 2012) – medens vi de to seneste sæsoner har været over 20 DM-medaljer.
De 12 medaljer fordelte sig med 5 guld, 2 sølv og 5 bronzemedaljer. OK Roskilde var på skamlen ved alle seks DM’er.

De senste ti sæsoner ser sådan ud:

2016: 12 medaljer (5 – 2 – 5)
2015: 22 medaljer (6 - 9 - 7)
2014: 23 medaljer (10 - 7 - 6)
2013: 18 medaljer (6 – 5 – 7)
2012: 12 medaljer (4 – 7 – 1)
2011: 13 medaljer (5 – 3 – 5)
2010: 12 medaljer (4 – 5 – 3)
2009: 15 medaljer (4 – 4 – 7)
2008: 20 medaljer (6 – 9 – 5)
2007: 14 medaljer (6 – 3 – 5)

De 12 medaljer i år er er vundet af otte forskellige OKR-løbere. Sidste år var der ti løbere om at vinde 22 medaljer.
Bemærk, at medaljer vundet i MTB-O-løb ikke indgår i statistikken.

Inge Jørgensen har haft en imponerende sæson igen i år. Inge er nu regerende dansk mester i fire discipliner (nat, ultralang, mellem og lang). Desuden opnåede hun bronze til sprinten i Haderslev. Medalje i alle fem individuelle discipliner – ligesom i 2015.

Andreas Boesen vandt som den første i OK Roskilde en officiel DM-medalje fra Danmarks Idrætsforbund. Guldet blev vundet i Haderslev.

Et nyt navn dukkede op i år. Teresa Søndergaard Pohl lyste op i D-10 med DM-bronze to weekender i træk. Først til DM-mellem i Mols Bjerge og så til DM-lang i Grib Skov.
Ungdommen stod for yderligere en medalje, da Anders Krogh Madsen vandt bronze ved DM mellem i H-14.

Udover Inge og Teresa var det kun Janne Brunstedt, der formåede at vinde to medaljer i år. Sølv i sprint og bronze i ultralang på Rømø.

Endelig vandt vort H35-stafethold sølv i Grib Skov. Holdet bestod af Kent Pihl, Casper Lindemann og Frederik Grue-Sørensen. De to sidstnævnte er også nye på vor interne medaljeliste. En liste der nu indeholder 62 navne. Se listen her: DM Medalje Statistik.

Morten Jensen

Se tillige T. Utzons medaljestatistik for 2016, hvor OK Roskilde er på 16. pladsen.
I 2015 blev OKR nr. 9.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     14. september 2016