Logo vikingeskibet

Klub / Aktiviteter

















Bestilling af klubtøj sommer 2017.

Nyt er lækker løbevest, let sommerløbetrøje, overtræksjakke og singlet i damemodeller + hue og pandebånd til de hurtige!.

Nu kan du bestille klubtøj via denne bestillingsseddel, som du udfylder og sender til hanne.moeller.jensen@gmail.com. Jeg er til træning tirsdage i juni, her kan jeg også tage imod bestillinger. Du kan både bestille til levering efter sommerferien eller bestille fra det nuværende lager til levering med det samme. Bestilling fra lageret er efter princippet ”først til mølle”.

Nye modeller og evt. betaling via NoNames hjemmeside
Nyt er en lækker tynd løbevest, en let sommerløbetrøje med hulmønster, hue og pandebånd + at overtræksjakken og singlet kan leveres i damemodeller (som sidder rigtig godtJ). Udover vores klubtøj i OKR design forventer jeg, at du senere kan bestille standardmodeller (f.eks. sorte løbetights) direkte fra NoNames webshop med 30% rabat. Løbetights og O-bukser er ikke omfattet af vores bestilling denne gang. Det er muligt, at betalingen skal foregå via NoNames hjemmeside, nærmere info følger.

Prøvning af størrelser
Du kan prøve størrelser ved træning den 6. juni i Hvalsø, ved Parkstafetten i Roskilde den 13. juni og den 20. juni ved Skt. Hans løbet. Tøjet vil desuden ligge/hænge i klubhuset fra den 7. juni til og med den 19. juni. Læg/hæng gerne tøjet pænt tilbage efter prøvning.

Bestilling
Bestilling kan kun foretages via denne bestillingsseddel. Når du har sendt den til mig er bestillingen bindende. Bestil gerne med det samme, sidste frist for bestilling er onsdag den 21.6 kl. 21. De første 10, der bestiller kan vælge at få en gratis hue eller pandebånd!

Levering
Tøjet bliver leveret til afhentning i klubhuset efter sommerferien, jeg kender ikke det nøjagtige tidspunkt endnu. Du får en mail med nærmere besked.

Forbehold ved få bestillinger
Minimum antal bestillinger for hver model i OKR design er 10 stk. Vi tager derfor forbehold for, at nogle modeller ikke leveres, hvis det bestilte antal bliver meget mindre end 10 stk.

Spørgsmål
Skriv eller ring til: Hanne Møller Jensen hanne.moeller.jensen@gmail.com tlf. 21 34 08 75.

Venlig hilsen
Hanne


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     6. juni 2017