Logo natstart

Klub / Aktiviteter

















Frimærkeløb i Boserup 12/2.

Alle har sikkert prøvet hvor svært det kan være at holde en præcis kompaskurs over en længere strækning. Især når man skal forcere grøfter eller væltede træer, løbe uden om moser, tætheder eller underskov, kan man let komme ud af kurs.

På tirsdag skal vi træne kompaskurs samt afstandsfornemmelse vha. frimærkeløb. Her er kortet kun synligt i et lille område omkring posten (denne gang faktisk kun inden i postcirklen!). Det gælder så om at holde en meget præcis kompaskurs samtidig med at man holde styr på hvor langt man har løbet, evt. ved at tælle skridt. Det lyder svært - men heldigvis er hele det maskerede område vi løber i omkranset af en stor skovvej, så man vil hurtigt blive ”fanget op” hvis man løber skævt. Dog vil det også være muligt at få et almindeligt kort.

  frimaerke.jpg
Frimærkeløb

Mødested:Ved en af stenbunkerne i skoven øst for Boserupgaard (se kortudsnit). Nærmeste parkering er den første P-plads i skoven. Der er desværre lidt længere til start end normalt - lad evt. taskerne stå og brug turen frem og tilbage til opvarmning og nedjog. Der vil være snitzlet til start.

moede1202.jpg
Mødested 12/2

Løbsform: 5 små sløjfer på 600-900 meter - alle med start og mål ved mødestedet. Ved alle sløjfer kan man vælge den svære frimærkevariant eller et almindeligt kort. Der benyttes de faste poster UDEN SI-enheder. Derimod vil løbet være tilgængeligt på O-Track. Sløjferne er her oprettet som hver sin bane, så tænd og sluk dit GPS-ur hver gang du løber en sløjfe - så er det nemmere bagefter at lægge op.

Der kan startes fra kl 17.45 til 18.30 (sidste målgang inden kl 19!). MiniORK træningen vil denne uge foregå ved klubhuset til sædvanlig tid.

Jakob

OBS! Efter træningen er der Fællesspisning. Husk tilmelding til Hanne på mail himp@familie.tele.dk inden kl. 21:00 søndag eller sms til 21 28 23 37 inden mandag kl. 15:00.


okroskilde@okr.dk     Bjældevej 20, 4000 Roskilde         webteam@okr.dk     8. februar 2019