Logo Kum2012

Børn & Unge














Ungdomsløbere fra OKR til KUM 2012  

I weekenden den 5.-6. maj blev der afholdt Kreds Ungdoms Match (KUM), et af årets højdepunkter for landets bedste ungdomsløbere. I år forgik arrangementet i Nordjylland med lørdagens prestigefyldte klassiske konkurrence i Stenholt Skov og søndagens traditionsrige stafet i Kompedal plantage.

Desværre var årets KUM ramt af mange afbud, bl.a. Amalie tripax fra OK Roskilde, da der var sammenfald med den store svenske stafet Tiomila.

Fem af OK Roskildes ungdomsløbere havde gennem forårets udtagelsesløb kvalificeret sig til året KUM, og der blev levet op til udtagelserne med flotte resultater.

Rasmus Krogh Madsen gjorde det godt med en flot 9. plads i klassen for de yngste drenge H11-12. Der var meget hård konkurrence i klassen, således var Rasmus kun 2 min efter vinderen om mindre end 1 min fra 3. pladsen.

I Klassen H13-14 startede Rasmus Møller Jess og Alexander Ulsøe Jessen. Alexander blev nr. 17 og Rasmus blev nr. 21 i klassen.

Melissa Ulsøe Jessen og Mathilde Hougaard Boesen var til start i klassen D15-16, og her løb Melissa sig til en flot 9. plads, mens mathilde blev nr. 18.

       
Melissa Ulsøe Jessen, her fra Påskeløbet 2012
 

Melissa havde et rigtig godt løb på søndagens stafet, hvor hun løb på en af de hurtigste tider på stafettens sidste tur. Melissa sikrede østkredsholdet en 5. plads med et spurtopgør mod en løber fra nordkredsen.


Mathilde Boesen, her fra DM sprint 2012
 
       
Rasmus Møller Jess, her fra DM sprint 2012
 

Rasmus Krogh Madsen, her fra DM sprint 2012
 
       
Alexander Ulsøe Jessen, her fra Påskeløbet 2012
 

Alle resultateterne kan ses på KUMs af hjemmeside


okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde       webteam@okr.dk    10. maj 2012