Logo Bronze

Børn & Unge














OKR ungdomsløbernes resultater i år 2010  


Resultaterne fra 2009 kan ses her  

DM-lang, Grib skov, 12. September.

Bronze til Andreas og tre 4. pladser til OKRs ungdomsløbere

Årets DM lang blev afholdt i Grib skov med en smukt beliggende stævneplads ned til Esru sø.

Andreas Hougaard Boesen vandt bronze i H20. Det var Andreas´ fjerde medalje i år. Ud over dagens er det blevet til guld til DM Nat, sølv til DM Sprint og bronze til DM Mellem.

Martin Laage Kragh løb sig til en fjerdeplads i H20. Stærkt kommet igen af Martin efter den lange skadespause.

Amalie Tripax placerede sig også på flot fjerdeplads i D16.

Melissa Ulsøe Jessen blev ligeledes nr. 4 i D14. I denne klasse løb Mathilde Hougaard Boesen ind på en flot femte plads.

Klubbens DM-debutant i H10, Rasmus Krogh Madsen, løb sig til en 11. plads, altså i den bedste halvdel blandt de 23 deltagere. Godt løbet!

Rasmus Møller Jess blev ligeledes nr. 11. i H12.

     
DM lang bronze til Andreas Boesen.
 
 

Til toppen af siden  

DM-stafet, Ganløse Ore, 11. September.

To OKR hold godt med i klassen H/D-43

DM stafet blev afhold i Ganløse Ore, en skov der ikke er løbet O-løb i siden 1994, så for ungdomsløbere var det første gang, der skulle prøves krafter med den.

I klassen H/D-43, dagens største klasse, stillede OKR med to hold. Mathilde Hougaard Boesen og Melissa Ulsøe dystede på første tur. Mathilde skiftede til Emil Østberg 17 sekunder foran Melissa, der sendt Rasmus Leth Jess af sted. De to drenge gav den gas i endnu en tæt dyst. Rasmus løb 11 sekunder hurtigere end Emil, men Emil holdt flot sit holds forspring. Emil gav kortet til Tonje Pihl, der strøg i skoven lige foran Martin Midtgaard Frich. Denne dyst var selvklart ikke helt retfærdig og Martin hentede adskillige hold og kunne bringe OKR's 1. hold ind som nr. 10. Tonje havde et fint løb og 2. holdet sluttede som nr. 17 ud af de 27 hold der stillede til start.


Til toppen af siden  

DM-mellem, Sukkertoppen, 28. August.

Bronze til Andreas Hougaard Boesen ved DM-mellem.

Årets DM mellem blev afholdt i området omkring Sukkertoppen ca. 15 km sydøst for Silkeborg. Sukkertoppen, Færchs plantage en del af Højlund skov, er et fantastisk terræn, der hæver sig 80 meter over Gudenådalen. Der har aldrig tidligere været afholdt orienteringsløb i det krævende terræn, så deltagerne fik en fantastisk oplevelse.

I junior klassen H-20 sikrede Andreas Boesen sig en bronzemedalje ved at løbe den 3,9 km lange bane på 28:09. Andreas var bare 1½ min. efter vinderen Marius Thrane Ødum og toeren Rasmus Thrane Hansen, de to holdkammarater, som Andreas tidligere på sommeren vandt bronze sammen med ved Junior VM stafet.

Mathilde Hougaard Boesen løb i klassen D-14, hvor hun fik en flot placering som nr. 8. Melissa Ulsøe Jessen løb samme klasse og blev nr. 17.

Amalie Tripax løb i klassen D-16 og blev nr. 13.

     
DM mellem bronze til Andreas Boesen.

Til toppen af siden  

Junior-VM, Aalborg, 4.-10. Juli.

Bronzemedalje til Andreas Hougaard Boesen ved Junior-VM.

Junior-VM startede med sprint i Aalborg Universitetspark.
På en teknisk krævende bane med mange vejvalgsmuligheder løb Andreas et perfekt løb og sluttede på en meget flot 10. plads, blandt de 153 startende, kun 43 sek. fra guldmedaljen.

Den lange distance blev løbet i Svinkløv Plantage, hvor Andreas opnåede en placering som nr. 45 i det 156 mand store felt. Denne pacering var Andreas selv ikke helt tilfreds med.

Mellemdistencen afgøres over 2 løb, idet der først løbes et kvalifikationsløb, hvorfra kun de bedste går videre til finalen.
Kvalifikationen foregik i Kollerup plantage og Andreas kvalificerede sig med en 18. plads i sit heat, hvor de 20 bedste gik videre.
Finalen blev løbet i et andet område af Kollerup platage og Andres fik en flot 24. plads, bare 4 min efter vinderen.

     
Andreas på vej i mål på sprinten.

Junior-VM sluttede af med stafetten, der blev løbet i det stærkt kuperede terræn ved Rebild. For Andreas, Marius Thrane Ødum og Rasmus Thrane Hansen, som Andreas løb på hold med, blev det en fantastisk afslutning. Holdet løb en bronzemedalje hjem til Danmark.


Andreas, Rasmus og Marius på vej i mål til bronzemedaljen.

Til toppen af siden  

okroskilde@okr.dk      Bjældevej 20, 4000 Roskilde      webteam@okr.dk     26. september 2010