MÅLSÆTNINGER 2003 - 2007
Der afholdes medlemsmøde tirsdag den 10. september 2002, kl. 20.00 i Nordpilen, hvor vi skal drøfte gruppernes oplæg til målsætninger for de næste fem år.
Jeg har i det følgende samlet oplæggene fra de 7 grupper, som blev nedsat i forlængelse af medlemsmødet i januar og generalforsamlingen i februar. Materialet er struktureret på forskellig måde og uensartet i deltaljeringsgraden, men det er alligevel meget velegnet som grundlag for en diskussion om, hvad vi vil med OKR i den kommende 5 års-periode.
Oplæggene kan både anvendes til at fremprovokere en stillingtagen til de konkret mål, som er opstillet af de enkelte grupper, men I bør også være opmærksom på emner, der ikke er behandlet i oplæggene. Eksempelvis er der ikke i oplæggene taget stilling til, om og i bekræftende fald i hvilket omfang OKR skal medvirke ved afviklingen af store, internationale arrangementer. I betragtning af de mange ressourcer, som EM 2004 givetvis vil kræve af OKR, var det ikke urimeligt at kræve, at dette spørgsmål blev behandlet i klubbens målsætninger.
På mødet vil grupperne få lejlighed til at fremlægge deres oplæg og besvare opklarende spørgsmål. Hovedparten af mødet forestiller jeg mig imidlertid skal gå med at diskutere den overordnede vision for OK Roskilde; altså med udgangspunkt i de mange forslag til målsætninger at søge at nå til en enighed om hvilken klub det er, vi gerne ser OKR skal udvikle sig til i løbet af de næste fem år.
Jeg håber, at mange vil finde vej til Bjældevej 20 på denne aften.
Husk tilmelding til fællesspisningen. Som bekendt kræves der ikke forhåndstilmelding for at deltage i træningen!
Oplæg fra grupperne
1) Ambitioner og mål
Gruppens sammensætning: Morten Jensen, Jan Frederiksen og Peter Jensen
Roskildes rangering blandt andre klubber :
For OK Roskilde er det målet i perioden 2003 - 2007 altid at:
- være bedste klub i området: Midt-, Vest- og Sydsjælland (status 1998 - 2002 nr. 2);
- være i TOP 6 på Sjælland (status 1998 - 2002 ca. nr. 10);
- være i TOP 10 i Danmark (status 1998 - 2002 nr ??).
Placering på Sjælland måles på placering i divisionsturnering samt medaljer ved SM og DM.
Placering i Danmark måles på medaljer ved DM.
Prioritering af løb :
Følgende løb vægtes højere end andre løb:
A-stævner (danske mesterskaber), A2-stævner (Påskeløb, Spring Cup, Dansk 3-dages og Midgårdsormen) samt SM (klassisk, stafet, nat og kort), JFM (klassisk og stafet) og divisionsturneringen.
Løbstilskud skal målrettes mod disse løb.
Der skal tilskyndes til, at medlemmerne deltager i så mange løb og stævner uden for Sjælland som muligt.
Dette gøres ved at klubben arrangerer/kordinerer transport og overnatning.
Danske mesterskaber :
Hvert år i perioden 2003 til 2007 skal
- løbere fra OK Roskilde erobre mindst 17 medaljer;
- 10 forskellige løbere skal være medaljetagere (alle løbere på et stafethold tæller).
Divisionsturneringen :
I hele perioden skal vi være mindst nummer to i 2. division. Et enkelt år skal vi dog vinde 2. division.
Stafetligaen :
Fra år 2005 skal vi stille med både et herrehold og et damehold til stafetligaen - og slutte i TOP 15.
2) Træning og 3) Børn og unge
De to arbejdsgrupper har arbejdet sammen p.g.a. et vist overlap i arbejdsområderne samt personsammenfald.
Gruppens sammensætning.
Træning: Anders Kragh, Jette Kreiberg og Mogens Hald Kristensen.
Børn og unge: Jette Kreiberg, Anders Kragh, Asger Jensen, Tanja Rafn og Erich Petersen.
Gruppen er kommet frem til følgende mål for perioden 2003 – 2007. Målene er ikke prioriteret.
Arbejdsgruppen har valgt at arbejde med 3 aldersgrupper
Mål 1
Der skal være orienteringsteknisk træningstilbud til alle tre grupper hele året. Dog kan der godt være pauser i løbet af året, for eksempel i skolernes sommerferie, men det er vigtigt at der er et planlagt forløb så alle er bekendt med at der er et træningstilbud, hvornår der er træning og i rimeligt omfang hvad træningen omfatter. Planlægningen skal række mindst 3 måneder frem. 2 gange om året planlægges for en længere horisont, typisk for henholdsvis forårssæsonen og efterårssæsonen. Planlægning her skal omfatte rammerne for træningsarbejdet, hvilke løb skal prioriteres, træningsture (week-ender) etc.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det nuværende tilbud i ungdomsafdelingen fastholdes, at der satses på gruppen 15 – 25 år ved at den købte træningsbistand primært øremærkes til denne gruppe samt at der etableres træning til gruppen over 25 år (voksne) i eget regi. Træningstilbudet til de voksne skal primært tilrette lægges således, at nye medlemmer der kommer til klubben i denne aldersgruppe bliver tilbudt orienteringsteknisk træning således at de uden vanskeligheder kan gennemføre en mellemsvær bane og er fortrolige med deltagelse i konkurrenceløb. Formålet er primært at disse nye løbere bliver aktive orienteringsløbere. Frafaldet blandt nye voksne medlemmer må maks være 25%.
Mål 2
Tilgang af nye løbere. Arbejdsgruppen anbefaler følgende brutto tilgang af nye løbere i perioden som mål:
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Yngre end 15 |
5 |
8 |
6 |
7 |
8 |
15 – 25 |
10 |
15 |
11 |
12 |
12 |
Ældre end 25 |
10 |
20 |
12 |
15 |
15 |
Mål 3
Fælles løbetræning er en del af klubbens sociale liv hvor nye medlemmer indsluses, ideer fostres og diskuteres. Derfor er det er vigtig med tilslutning til løbetræningen. Målet er derfor mindst 20 klubmedlemmer til fælles løbetræning ved hver planlagt løbetræning, p.t tirsdag og torsdag, juli måned dog undtaget.
4) Lokalområdet
Gruppens sammensætning: Mogens Hald Kristensen, Tanja Rafn og Lars Olsen
Vi skal arbejde på at markere OKR i lokalområdet. Gøre reklame for klubben for at sikre en fortsat tilgang af nye medlemmer. Opbygge et positivt image omkring klubben ("Der sker noget. Værd at komme i.").
Sikre erfaringsudveksling med andre klubber om lokale forhold. Hvilke barrierer er der eksempelvis for den fortsatte rekruttering af nye medlemmer?
I samarbejde med andre klubber i Roskilde skal vi arbejde på generelt at forbedre idrættens vilkår i Roskilde. En vigtig samarbejdspartner i dette arbejde er Roskilde Idrætsunion, herunder RIU’s tænketank.
Der skal arbejdes på at etablere et struktureret samarbejde med skoler og SFO’er om idrætstilbud for børn og unge.
Flere klubber i lokalområdet arbejder på at opbygge eliteafdelinger, og der er etableret en tværgående organisation, Roskilde Eliteidræt, der har til opgave at bakke op om sådanne initiativer samt yde økonomisk støtte til lokale stortalenter i klubberne.
En anden måde at fremme eliteidrætten og tilgangen af unge mennesker til klubberne er at støtte oprettelsen af særlige idrætslinier på uddannelsesinstitutioner.
Begge initiativer skal OKR bakke op om og søge at støtte bedst mulig.
5) Klubmiljø/sociale dimensioner i OKR
Gruppens sammensætning: Ane Veierskov, Henrik Torp Andersen og Hanne Petersen
I OKR ønsker vi et godt fællesskab for alle med plads til både elite og motionister, børn, unge og ældre.
Fastholde nuværende aktiviteter – ture, gymnastik, fællesspisning, fester og andre arrangementer
Skabe traditioner med faste datoer.
Deltagelse i alternative løb, cykling m.m.
Arrangere kulturelle ture og andre fritidsaktiviteter.
6) Information og kommunikation
Gruppens sammensætning: Janne Brunstedt, Annette Petersen, Finn Petersen og Asger Jensen.
Medier :
Snitzlingen : Kommer til alle medlemmer samt til naboklubber, skoler og institutioner i Roskilde samt til kontaktpersoner f. eks. i DOF.
www.OKR.dk : Hjemmesiden. Er offentlig tilgængelig. Bruges hovedsagelig af medlemmer af OKR samt o-løbere som deltager i løb arrangeret af OKR.
OKRlist@OKR.dk : Maillisten. Lukket e-mail liste som når de af medlemmerne der har tilmeldt sin e-mailadresse.
Internettet bruges af flere og flere. Sandsynligvis kun få af OKR’s aktive medlemmer som ikke benytter internet, hjemmeside og mailliste under en eller anden form. Men hvem er ikke med ?
Ide : Spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne
Snitzlingen kan ikke afløses af hjemmesiden. Internettet er godt til korte faktainformationer; men ikke til at læse længere artikler i.
Maillisten bør udbredes til alle aktive medlemmer. De som ikke kan få adgang bør have en kontaktperson som kan viderebringe information.
Hvad kan vi konkret gøre bedre end vi gør i dag ?
Kalenderen : Der er i dag flere kalendere i klubben. Disse bør samles i en, som bør være umiddelbart tilgængelig på hjemmesiden, gerne på forsiden. Den kan så udprintes og anvendes i forskellig sammenhæng, herunder også bringes i Snitzlingen. Den kan eventuelt have en særlig markering for arrangementer som er rettet mod ungdomsløbere.
Sammenfatning :
OKR har i Snitzlingen, hjemmesiden og OKRlist 3 gode informationskilder. De supplerer hinanden godt. Snitzlingen er god til læsestof og bagudrettet information. Hjemmesiden er god til fremadrettet information og OKRlist god til de helt aktuelle tilbud og informationer.
Der bør nok være en tydeligere strategi for hvilke informationer der bringes hvor og hvordan.
Hjemmesiden bør udvikles yderligere. Eventuelt kan vi flytte resourcer fra Snitzlingen over på hjemmesiden. Eventuelt kan Snitzlingen udsendes færre gange årligt.
Vi bør har et klarere billede af medlemmernes brug af og tilslutning til internettet. Eventuelt ved en spørgeskemaundersøgelse.
7) Økonomi
Gruppens sammensætning: Peter B. Jensen og Jan Frederiksen.
Det må indgå i klubbens fremtidige planlægning at der hvert år kommer en indtægt fra andet end kontingent samt indtægt fra løb. Klubben har i øjeblikket et overforbrug på ca. 50.000 kr. om året og det er derfor nødvendigt med en tilsvarende indtægt hvis telefonbogsuddelingen skulle stoppe.
Vi må som hovedregel altid sørge for at der mindst er et beløb svarende til vores overforbrug på kontoen så vi ikke er nød til at skære kraftigt i tilbudene det efter følgende år.
Hvis telefonbogsuddelingen stopper må der derfor undersøges om det ikke er muligt at finde et nyt arbejde.
Arbejdet kan også være at arrangerer større løb med en højere indtjening end det niveau vi befinder os på pt.
Det bør også indgå i klubbens fremtidig økonomi om der ikke særskilt skal sættes penge af til vedligeholdelse af vores klubhus. Denne vurdering må foretages sammen med Henning så han kan fastsættes vedligeholdelses udgifterne.
L.O.