Målsætninger for perioden 2003-7 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Organisation Forudsætningen for OKR's mange aktiviteter er en velfungerende organisation. Et bredt udsnit af klubbens medlemmer, både alders- og anciennitetsmæssigt, skal til stadighed være involveret i det organisatoriske arbejde. 12) Den samlede gennemsnitsalder for medlemmerne i HB og interesseudvalgene skal senest med udgangen af 2004 ligge på under 50 år. Antallet af medlemmer i de nævnte organer, der har en alder på 30 år eller derunder, skal være voksende igennem perioden.
Det er vigtigt, at et bredt udsnit af klubbens medlemmer deltager i klubbens organisatoriske arbejde. Både for sikre at der er mange til at deles om opgaverne, så de aktive ikke kører træt i arbejdet, men også at klubaktiviteterne samlet afspejler medlemmernes interesser og ikke kun tegnes af nogle få, dominerende mangeårige medlemmer, ligesom det af hensyn til fornyelsen er vigtigt med fortsat tilgang af nye medlemmer. Endelig skal de unge medlemmer i klubben gøres interesseret i klubarbejdet, så der er friske kræfter til at tage over, når ældre medlemmer ønsker at trække sig tilbage til de mindre aktives rækker. 13) Udover medlemskontingenter og indtægter fra almindelige løbsaktiviteter skal OKR have stigende indtægter fra telefonbogsuddeling og andre aktiviteter samt sponsorbidrag. Disse ekstra indtægter skal i 2007 være på ikke under netto 125.000 kr. Pengene skal anvendes som tilskud til klubbens løbende drift og til enkeltprojekter, der kan medvirke til at fremme OKR´s målsætninger.
Efter bygningen af klubhuset var det hensigten, at klubbens almindelige drift skulle hvile i sig selv, mens indtægterne fra telefonbogsuddelingen alene skulle anvendes til ekstraordinære aktiviteter samt til opsparing, således at klubben havde en reservekapital at trække på den dag, hvor uddelingen af telefonbøger faldt bort. Imidlertid har det øgede aktivitetsniveau i de senere år medført en stigning i klubbens udgifter, som ligger ud over indtægterne fra kontingenter og løb. Tilskuddet fra støtteforeningen ligger i øjeblikket på 40.000 kr. årligt. Det er ikke realistisk, at dette tilskud kan skæres bort uden at det vil få drastiske konsekvenser for de klubaktiviteter, som har været medvirkende til at skabe den fremgang, klubben har oplevet. Derfor gives der med dette mål adgang til løbende at yde støtte til den almindelige drift. Samtidig lægges der op til, at klubben skal udvikle sin indtjening, således at der fremover ikke alene satses på telefonbogsuddelingen, dels fordi denne aktivitet efter al sandsynlighed i en nær fremtid falder bort, dels fordi klubben med en fortsat aktivitetsstigning på et tidspunkt kommer i en situation, hvor der er behov for indtægter udover, hvad vi kan tjene ved uddelingen af telefonbøger. 14) Der skal i resultatperioden være et stigende antal besøgende på OKR's hjemmeside:
OKR har i Snitzlingen, hjemmesiden og OKRlist 3 gode informationskilder, der supplerer hinanden godt. Snitzlingen er god til læsestof og bagudrettet information. Hjemmesiden er god til fremadrettet information og OKRlist god til de helt aktuelle tilbud og informationer. Der er ved at blive udarbejdet en strategi for, hvilke informationer der bringes hvor og hvordan. Medlemmerne skal være informeres om de forskellige informationstilbud og skal oplæres i at bruge dem på den måde, som de er tænkt, således at informationerne kommer rettidigt frem. Tilsvarende skal eksterne informationer nå frem til interessenter uden for klubben. Det er relativt enkelt at tælle, hvor mange opslag der har været på hjemmesiden inden for et afgrænset interval. Antal opslag kan tages som et udtryk for, om medlemmerne og de eksterne brugere oplever, at hjemmesiden indeholder relevante og lettilgængelige informationer. |
Til forsiden