Træning i bomteknik
Bomteknik handler om at reducere omfanget af et bom, hurtigst muligt efter det er sket. Det er selvfølgelig bedre at forebygge bom end at helbrede dem, men man må være bevidst om, hvordan man skal handle når skaden er sket. De fleste erkender først deres bom når posten ikke stod dér, hvor man forventede. Men bommet skal erkendes længe før. For har man løbet et langt stykke uden kortkontakt, er det svært for selv rutinerede løbere at læse sig ind.
Praktisk udførelse:
1. Du erkender, at du ikke ved, hvor du er
- SÅ SNART terrænet ikke passer overens med, hvad du forventede, stopper du op.
(Hvis du ikke forventede noget, er dette IKKE en undskyldning…)
2. Du beslutter dig for, hvad du nu vil gøre
- Hvis du ikke umiddelbart kan læse dig ind (nordvend kortet, kig efter tydelige terræn-genstande) eller rekonstruere dig frem til, hvor du har løbet, har du 2 muligheder:
- Hvis der ikke er nogen opfang længere fremme, må du løbe tilbage til, hvor du sidst vidste, hvor du var. Ulempen er, at det altid vil betyde tidstab.
- Hvis der ligger et stort opfang tæt på den post du skal til, så løber du hen til dette og finder posten uden større tidstab. Dette kræver dog, at du nogenlunde ved, hvor du er.
3. Du læser dig ind
- når du har lagt en plan for, hvordan du vil læse dig gør du dette konsekvent. Ikke noget med at begynde at lede videre efter noget, som kunne ligne det rigtige…
4. Du orienterer dig hen til den bommede post
- Her er du ekstra omhyggelig med orienteringen, for du kan aldrig være helt sikker på, at du har læst dig rigtigt ind.
5. Du løber kontrolleret EFTER bommet
- Du må acceptere, at bommet tid er tabt tid, som ikke kan hentes. Mange sætter tempoet op efter et bom, men dette resulterer ofte i flere bom, da ingen kan orientere i et højere tempo end deres konkurrence-tempo. (Logisk ikke)
- Bare husk, at alle andre også bommer.
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør:
OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk