Går man en tur i skoven er det let at følge med på kortet og læse alle detaljer. Så snart man begynder at løbe bliver det straks sværere at følge med, og i konkurrence-tempo meget svært. Hvis man ønsker at bibeholde et højt løbstempo er man nødt til at sortere i alle de oplysninger, der er på kortet og finde de mest tydelige. Derved kan man komme hurtigt og sikkert frem uden at bekymre sig om en masse små detaljer.
Grovorientering består i aktivt at udvælge terrængenstande, som man ønsker at kontrollere på et stræk og kun orientere efter dem. Dette kaldes forenkling.
Ønsker man et glidende løb vil man have så få stop som muligt. Men jo mindre man stopper for at tjekke kortet, jo større bliver risikoen dog for at blive væk. Man bør derfor vælge nogle tydelige terrængenstande at orientere efter.
Terrængenstande bør være store og synlige eller lineære, så de er lette at ramme, fx:
Veje, store stier, bevoksningsgrænser, marker, moser, søer, store grøfter,
markante højdepartier, lysåbne områder og indhegninger...
NB. Det er meget vigtigt at huske på, at det ikke er let at finde en grøft i et grøfterigt område. Man bør derfor kun udvælge terrængenstande, hvor man undgår forvekslinger og parallelfejl. Dvs. genstande som er "unikke" i et område.
Desuden bør man ikke orientere efter smådetaljer, såsom
huller, sten, flade høje, flade render og diffuse vækstgrænser...
Hvilke ting, der er gode at forenkle varierer fra terræntype til terræntype. For at kunne løbe optimalt i et ethvert terræn kræves det, at man kan forudse, hvad der markant i terrænet, og hvad der ikke er. Efter hver konkurrence eller træning bør man derfor gøre sig klart, hvilke terrængenstande, som er velegnede til at forenkle, og hvilke der ikke er. Herved opbygges hurtigt en erfaring som man kan trække på senere.
Praktisk udførelse
Kan foretages på to måder og i praktis vil det være et kompromis mellem dem a) Udvælg på kortet, hvilke terrængenstande du vil møde
b) Kig frem i terrænet, se de markante genstande og derefter find dem på
kortet. Hvis de ligger i den rigtige retning, så løber du hen til dem og
orienterer videre derfra.
Kompasset tjekkes tit - gerne med kompasset på kortet. Samtdigt ses langt frem i terrænet, så tjekpunkter og evt. andre tydelige genstande observeres tidligt. Det vil give et bedre flyd i løbet.
Dette kræver dog fuld fortrolighed med, at løber i rigtig retning, fx på en sti.
På strækket kan man løbe efter opfang.
Opfang er terrængenstande man helt sikkert kan læse sig ind på, selvom man har løbet et stykke uden præcis at vide, hvor man har været - selvfølgelig forudsat, man har løbet nogenlunde rigtig retning... Det kunne fx. en stor mark.
Disse kan bruges når som helst på et stræk, men specielt ved indløb til posten. Det kaldes forlængning af posten, når man løber hurtigt hen til et opfang nær posten og fin-orienterer det sidste stykke ind til posten.
Ligger posten på en lineær genstand er der risiko for, at man rammer på den ene side og tror, at man er på den anden. Dette kan undgås ved bevidst løbe lidt til den ene side, så man ved på hvilken side man er i forhold til poster.
Husk. Grov-orientering ikke blot handler om at "slå hjernen fra" og løbe stærkt. Grov-orienteringensdelen er den kreative del af orienteringsløbet. Her skaber vi vores eget billede af det orienteringskort vi har fået udleveret og mulighederne er uanede. Naturligvis er der flere muligheder - og dermed mere udfordring - når der er mange detaljer at forenkle. Men det er også sjovere...Ses i skoven
Peter og Troels
Til forsiden