Ingen Jul uden Juleløb, og det er som altid 2. juledag (26. dec.) i Boserup Skov. Igen i år er stævnepladsen på græsengen ved vikingehytten i midten af skoven (se kortudsnit). Parkering foregår på ”Den høje P-plads.”
Juleløbet er et specielt o-løb, det vil sige, at det ikke er som et normalt o-løb. I 2007 fik løberne f.eks. et håndtegnet kort, hvor nord var hele vejen rundt. I 2008 var løbet ”kortet” inspiret af Tour-De-France etape profiler. I år bliver det også helt specielt - mere skal ikke siges nu.
Der er samlet start, og man har 60 min. til at løbe.
Hvis du ikke har mod på dette, tilbyder jeg i begrænset omfang en let (ca. 3 km) og en mellemsvær bane (ca. 4 km) uden for konkurrence på de faste poster i skoven.
Den overraskende bane offentliggøres selvfølgelig først i startøjeblikket. Hvis teknikken vil det, så bliver det med SI poster, ellers med kliptang - så husk din SI brik. Lånemulighed for dem, der ikke har en SI brik.
Starten går præcis kl. 10.00, så kom i god tid.
Der vil igen i år være bonuspoint (kun på juleløbsbanen) til de forhåndstilmeldte i et nyt pointsystem, så kø ved tilmeldingsskranken kan undgås på dagen.
Tilmelding sker til Anders Laage Kragh på anders@laagekragh.dk frem til 1. juledag kl. 18, oplys SI brik nummer.
Deltagerbegrænsning på 100 juleløbere, begrænset antal SI brikker på ca 20.
Pris:
OKR medlemmer.............Gratis
Ikke-OKR medlemmer.....20 kr.
Der vil efter løbet være varm vædske og varme ved bålet!
Vel mødt
”kort nissen”, ”idé nissen” & hjælpe nisserne
|