Ballonløb i Store Dyrehave d. 3/6 2003
Dagens træning er ballonløb. Et antal nummererede postcirkler er fordelt ud over kortet.
Fra hver postcirkel er der indtegnet en kort linie (herved ligner det en ballon..),
hvorpå der KAN ligge poster. Det gælder om at opsøge enden af linien, for derefter at følge den
frem til posten. Når man har fundet posten, skal man videre til næste linie-ende, osv.
Linie-enden vil ikke være så svær at finde, og vil ofte sidde på en markant terrængenstand (opfang).
Det gælder derefter om at sætte tempoet ned, så man kan følge linien ind til posten.
Som du måske har regnet ud, så træner denne øvelse temposkift, og temposkift kan man aldrig træne for meget af.
Når man først har lært at læse et orienteringskort, så er temposkift den vigtigste disciplin inden for
orienteringsløb. Vil du vide mere om temposkift, så klik på linket fra træningen i vinters,
hvor vi netop trænede temposkift, og læs det udmærkede oplæg.
Vi ses i skoven
- og husk nu, at det er i STORE DYREHAVE (KRAK, 65 D6, Overdrevsvejen) kl. 17.30
Troels og Peter
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør:
OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk Denne side er oprettet d. 02. juni 2003 af Asger Jensen