Klitløb på Fanø
Før man begiver sig ud i et klitterræn som Fanø er det vigtigt, at man gør sig klart, at man her har at gøre med en
terræntype, som fuldstændig forskellig for alt andet dansk terræn. Dette betyder specielt, at den o-teknik,
der er optimal i størstedelen af landet, her vil betyde katastrofale tidstab.
Kurvebilledet:
Udgøres udelukkende af klitformationer og er derfor ekstremt detaljerigt. Der er sjældent systematik i billedet
– lavningerne ligger ofte oppe på højene, og det kan være vanskeligt at se, hvilken side en kurve hælder til. I de tætte områder distraheres man ofte af mindre høje, der ikke er med på kortet. Det kræver lang tids erfaring at kunne vurdere,
hvornår en terrængenstand er stor nok til at være på kortet, og hvornår den ikke er det.
Området opdeles i 3 områder:
- De åbne klitter langs kysten
- De tætte klitter langs kysten
- Plantagen/skoven
Bomteknik:
Denne bør variere, da den må tilpasses det område, man bommer i.
De åbne klitter langs kysten
Terræn: Lyng og åbent sand – ofte tungt at løbe i. Der er desuden store vådområder – specielt om foråret.
Stort set ingen stier.
O-teknik: I de åbne klitområder benyttes kompaskurs (og skridttælling) samtidig med, at man følger med
på kortet undervejs. Det trænes ved tjeklinieløb. Endvidere er vigtigt at forenkle kurvebilledet mest muligt.
Her kan det være en fordel at kigge langt frem og finde nogle terrængenstande (markante høje eller flade områder),
der er tydelige på afstand, og så finde disse på kortet. Man kan herefter løbe hurtigt og direkte hen til dem.
Denne metode udnyttes, da det ofte er svært at vurdere på kortet, hvad der er tydeligt i terrænet, når man løber
i klitterne.
Bomteknik: stop op – se efter markante terrængenstande – søg op på en top for at få overblik. Hvis dette
ikke hjælper, er der ikke andet at gøre end at søge tilbage til det sidste sted, hvor man vidste hvor man var.
De tætte klitter langs kysten
Terræn: Der findes gran- og fyrreskov med rimelig gennemløbelighed, men dårlig sigtbarhed, og så er der
bjergfyrrekrat, der er yderst vanskeligt passabelt og har ekstremt dårlig overskuelighed. Ligesom i
klitterne er der mange vådområder.
Der går nogle få stier i nord-syd-gående retning, og enkelte på tværs.
O-teknik: Prøv så vidt muligt at bruge stierne. Er dette ikke muligt, så er der ikke andet for end at
fin-orientere på hele strækket. Prøv om du kan planlægge strækket, således at du løber igennem relativt åbent terræn.
Forsøg ikke at skære igennem !
Bomteknik: søg hurtigt ud til en sti eller anden tydelig terrængenstand og læs dig ind. Alternativt løber
du tilbage til det sted, hvor du sidst vidste hvor du var. Det kan dog være en god ide at søge ud til et nyt
udgangspunkt, da man så får mulighed for at tjekke, om man skulle have lavet en parallelfejl.
Plantagen/skoven
Terræn: Gran- og fyrreskov med rimelig gennemløbelighed, men dårlig sigtbarhed, og bjergfyrrekrat,
der er yderst vanskeligt passabelt og har ekstremt dårlig overskuelighed.
Der er forholdsvist mange stier.
O-teknik:Kodeordet i klitplantager er temposkift og valg af SSU. Før man begiver sig ud på et stræk,
er det vigtigt, at man altid har bestemt sig for et SSU, hvorfra man kan tage posten sikkert. Dette vil
typisk være det nærmeste, man kan komme posten af sti. Derefter finder man det vejvalg, der
hurtigst bringer én til SSU. Dette vil ofte være det nærmeste stivejvalg dertil, men man må være klar over, at
det ofte bliver nødvendigt at mase gennem krattet alligevel.
Når man når SSU, skal følgende ord helst komme frem på lystavlen: TEMPOSKIFTE.
Det sidste stykke ind til posten vil oftest være præget af yderst vanskelig finorientering, og der bruges
derfor finkortlæsning, finkompas og så vidt muligt skridttælling ind til posten.
Udløbet fra posten er næsten lige så vigtigt som indløbet, idet det gælder om at finde den korteste vej tilbage
til stien. Alt for ofte mases bare groft ud, og man løber alt for langt i tætheden. Før man løber ind mod posten,
bør man undersøge, om posten ligger oppe, nede eller på en skråning.
Tips
Når man skal skære igennem, fx mellem to stier, skal man:
- finde den smallest mulige passage,
- checke kompasset hyppigt mens man maser. Det er en typisk og kostbar fejl at mase skævt gennem tætheder –
ofte maser man et langt stykke parallelt med en sti, fordi man ikke holder retningen. Det kan ikke betale sig
at prøve at skære hjørner af !
Bomteknik: søg hurtigt ud til en sti eller anden tydelig terrængenstand og læs dig ind.
Alternativt løber du tilbage til det sted, hvor du sidst vidste hvor du var. Det kan dog være en god ide at
søge ud til et nyt udgangspunkt, da man så får mulighed for at tjekke, om man skulle have lavet en parallelfejl.
HUSK: Anskaf dig en definitionsholder, hvis du ikke allerede har en. Og husk så at bruge definitionerne,
så du præcist ved hvor posten står. Her kan spares værdifuld tid !!!
Held og Lykke !
Troels og Peter
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør:
OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk Denne side er oprettet d. 31. marts 2003 af Asger Jensen
