Logo        OK Roskilde


TRE MEDALJER TIL OK ROSKILDE VED DM LANG

Det blev til to sølv- og en bronzemedalje til OK Roskilde ved søndagens DM i langdistanceorientering.
OK Sorø arrangerede et velgennemført stævne i Valdemarskilde.

Sofie Sørensen erobrede for andet år i træk sølv i klassen D 16.
Klassen blev vundet af Ane Linde, OK Pan - ligesom sidste år.

Inge Jørgensen opnåede også sølv - og det i klassen D 55.
Klassen blev vundet af Asta Terkelsen, OK Gorm.
Inge opnåede også sølv ved DM lang i 2000.

Janne Brunstedt erobrede en bronzemedalje i den meget stærke H 50 klasse.
Janne blev kun besejret af de to Tisvilde Hegn-"drenge" Leif Larsen og Keld Johnsen.

Øvrige placeringer i top 10:
Mia Simonsen, nr. 6 i D 16 (blev nr. 10 sidste år).
Kent Pihl, nr. 8 i H 35.
Per Tripax, nr. 8 i H 45 (blev nr. 14 sidste år).
Anders Kragh, nr. 10 i H 40.

Traditionelt har vi aldrig været særlig stærke ved DM lang.
Indtil i år var det kun blevet til syv medaljer (2 guld, 2 sølv og 3 bronze) siden 1976.
Men i år var vi tilmeldt med et rekordstort hold - og fik også det bedste resultat nogensinde.
Og så skal det lige nævnes, at Avelino Pinto, der jo ikke kan løbe DM, var hurtigst af alle på den længste åbne bane.

Næste store opgave for OK Roskilde bliver divisionsmatchen den 20. april i Danstrup Hegn.

Morten Jensen

Resultatlisterne kan ses på DM-Lang's hjemmeside



Til hjemmesiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 7. april 2002 af Janne Brunstedt