Oplæg til tekniktræning i Boserup skov d. 29/4-2003
Dagens træning er ”Fodrally”. Det foregår således, at i stedet for poster, så er der indtegnet pile,
som er nummeret i rækkefølge. Ved enden af hver pil findes der en post. Pilene passeres i rækkefølge,
og man må ikke benytte andet end stier til at nå frem til posten.
Den pil man er på vej til må KUN passeres i den angivne retning, og man løber ind i enden og ud ved spidsen. Dvs.
man må ikke ramme pilen midt på.Desuden må man IKKE vende om og passere den samme pil, som man netop har løbet igennem.
Alle andre pile end den man kommer fra og den man er på vej til må passeres frit.
Fodrally er en simpel og sjov øvelse, der vænner én til at læse hele strækket før det løbes.
Øvelsen kan sagtens bruges som hjemmetræning, da den kun kræver et udviklet stibillede. I perioden, hvor
man ”bare” løber fra pil til pil læser man ”frem” på de udleverede stræk. Dette fortæller vi mere om på tirsdag.
Bemærk at tidspunktet er flyttet et kvarter, sådan at vi mødes kl. 17.45. Det kan anbefales at løbe træningen
i FLADE SKO.
På gensyn på tirsdag
Troels og Peter
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør:
OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk Denne side er oprettet d. 31. marts 2003 af Asger Jensen