Logo        OK Roskilde


Månedens Idrætspræstation

Idrætspris med kort og kompas

11-årige Christian V. Grønberg, 12-årige Martin Laage Kragh og Morten Lund Kristensen, som også er 12, fra OK Roskilde kan nu føje Månedens Idrætspræstation til deres voksende liste over fornemme bedrifter.

De tre raske drenge modtager Nordeas, Roskilde Idræts Union og Roskilde Avis titel og de 2.500 tilhørende kroner for deres guldmedalje i stafetten ved de danske mesterskaber tidligere på efteråret i klassen H/D 12. Et løb, som fandt sted i Gyttegård Skov ved Billund, og hvor OK Roskildes trekløver slog OK Gorms ditto med sølle to sekunder. Der blev altså spurtet for sagen.

Allerede i forsommeren viste Christian V. Grønberg, Martin Laage Kragh og Morten Lund Kristensen stor styrke og gode orienteringsevner. De vandt nemlig sjællandsmesterskaberne, som der blev dystet om i Grib Skov i Nordsjælland. Også her var tidsmarginen så lille som to sekunder ned til sølvvinderne, som ved denne lejlighed var Lillerød.

De to mesterskaber er resultaterne af flittig træning. Og hvis de tre skovløbere bliver ved med at hænge godt i med kompasset i hænderne og løbeskoene på fødderne, ligger der uden tvivl mere metal og venter på dem for enden af fremtidens skovstier.
("sakset" fra Roskilde Avis 20. november 2002)

H12 DM-Guld

De tre orienteringsløbere Morten Lund Kristensen, Christian V. Grønberg og Martin Laage Kragh, modtagere af Månedens Idrætspris, ses her efter at have modtaget DM medaljerne.



Til hjemmesiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppe@okr.dk

Denne side er oprettet d. 22. november 2002 af Janne Brunstedt