Logo        OK Roskilde

Stærk indsats af OKR til Midgårdsormen på Rømø

OK Roskilde deltog søndag med 2 hold til årets store danske stafet - Midgårdsormen, der blev løbet på Rømø.
Odin klassen med 10 løbere på hvert hold startede natten til søndag kl. 3:15, og i det store felt på 39 hold befandt sig 2 OKR løbere, Kent Pihl for 1. holdet og John Tripax for 2. holdet.
Det viste sig hurtigt, at det vanskelige terræn var endnu sværere at finde rundt i om natten, så feltet blev hurtigt spredt. Vores løbere kom i mål som nr. 19 (Kent) og 21 (John).
På de næste nat ture avancerede 1. holdet med Ole Svendsen og Anders Laage Kragh stødt og roligt, og efter Sofie Sørensens 4. tur var holdet på en flot 7. plads.
De næste ture blev løbet af Asger Jensen, Michael Kreiberg, Janne Brunstedt, og de var alle i stand til at holde placeringen som nr. 7, mens Michael Johansen på 8. turen tabte en enkelt plads
På 9. tur løb Martin Laage Kragh og Martin løb så stærkt, at det lykkedes at passere 2 hold, så holdet inden sidste tur var på 6. pladsen.
Arne Heydorn løb sidste tur og det blev en spændende afslutning, idet Arne og Esbjerg OK's løber skifte samtidigt med Odense OK's løber lige i hælene. Arne kunne desværre ikke holde Esbjerg og Odense bag sig, så OKR endte på 8. pladsen - en rigtig flot placering af et godt kæmpende hold, hvor alle ydede en superindsats

OKR's 2. hold holdt igennem natten og tidlig morgen med Lars Vindegaard, Michael Andersen, Lars Olsen og Karen Bendixen placeringer i tyverne.
Det lykkedes Lærke Sørensen med et rigtig flot løb at få holdet op på en 19. plads.
Efter de næste ture med Kim Baunehøj, Inge Jørgensen og Christian V. Grønberg var holdet på 21. pladsen før sidste tur, som blev løbet af Morten Jensen. Morten havde et godt løb og det lykkedes at avancere en enkelt plads, så holdet endte på 20. pladsen - en flot præstation af hele holdet.

To hold i top 20 - en stærk indsats af OK Roskilde

Janne

Resultaterne kan ses på OK HTF's hjemmeside om Midgårdsormen



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 1. september 2003 af Janne Brunstedt