Årets sjællandske mesterskaber i natorientering blev udbytterig med tre guldmedaljer og en sølvmedalje. I konkurrencen har indgået fire natløb i dette efterår, hvor sidste afdeling blev afviklet i Gl. Grønholt Vang fredag aften.
Inge Jørgensen vandt i klassen D55 det sjællandske mesterskab for fjerde år i træk. De øvrige sejrherrer blev John Tripax i klassen H55 og Ole Svendsen i H60.
Sofie Sørensen erobrede sølv hos damejuniorne (D17-20). Tillige blev talentet Michael Andersen en fornem nummer fire i yngste herreklasse (H14).
Førstkommende lørdag gælder det de danske mesterskaber i natorientering. Dette foregår i Folehaven nord for København. OK Roskilde stiller med otte deltagere.
Morten Jensen
Vinderne af SM-Nat.