Logo        OK Roskilde

Sølv til Sofie Sørensen ved DM-Lang.

På en regnfuld og kold dag blev DM-lang afviklet i Stråsø - lidt syd for Holstebro.

Et rekord stor hold fra OK Roskilde på 19 løbere stillede til start på de meget udfordrende baner, der blandt andet gik gennem det vanskelige terræn i Urfugle reservatet. Terrænet byder på ekstremt vanskelig orientering, hvor selv små fejl giver store tidstab. Ikke desto mindre lykkedes det for flere løbere fra OK Roskilde at løbe sig til gode placeringer.

Bedst gik det for Sofie Sørensen, der fik en meget flot anden plads og dermed en DM-sølvmedalje i klassen D18. Dette er Sofies tredje medalje til DM-lang, idet hun vandt guld i 2001 og bronze i 2002, begge gange i klassen D16.

Det blev til flere gode placeringer til OK Roskilde. Lærke Sørensen blev nr. 6 i klassen D16, kun 3 min. fra en bronzemedalje. I klassen H16 blev Michael Kreiberg nr. 8, ligeledes kun 3 min fra en bronzemedalje. Meget imponerende af de to ungdomsløbere, der netop i år er rykket op i denne klasse.

Yderligere 3 løbere fra OKR kom i top 10. Kent Pihl blev nr. 9 i klassen H40, Janne Brunstedt blev nr. 9 i klassen H55 og Asger Jensen blev nr. 10 i klassen H50.

Janne Brunstedt

Se resultaterne på DM-lang hjemmesiden.



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 5. april 2004 af Janne Brunstedt