OK Roskilde har lavet en aftale med Røde Kors om at afholde et grundkursus i førstehjælp i klubben. Kurset betales af OK Roskilde, og er således gratis for deltagerne.
Kurset afholdes 4 mandage i oktober og november 2004 kl. 19-22 i klubhuset med start 4. oktober. Desuden mandag 18. okt., 25. okt. og 1. november, idet uge 42 springes over pga. skolernes efterårsferie.
Der er plads til 15 deltagere, og man skal være fyldt 14 år. Deltagere vil blive optaget på kurset efter først til mølle princippet.
Instruktøren hedder Viggo Søstrup, og han vil i undervisningen tage udgangspunkt i det grundkursus, Røde Kors normalt udbyder. Der er dog mulighed for at tage specielle emner op, hvis der er ønske om det, ligesom han vil tilrettelægge undervisningen efter, at vi under udøvelsen af vores sport står alene ude i skoven uden hjælpemidler.
På Røde Kors’ hjemmeside www.redcross.dk beskrives kurset således:
På 12 timer lærer du, hvad du skal gøre, hvis du bliver vidne til en ulykke på arbejdspladsen, i trafikken eller hjemme. Du bliver også undervist i, hvad du skal gøre ved mindre uheld i dagligdagen og pludselig sygdom.
Kurset indeholder:
· Organisering af førstehjælpen
· Kunstigt åndedræt
· Førstehjælp ved hjertestop til både voksne og børn
· Livstruende blødninger
· Forbrændinger
· Forfrysninger og ætsninger
· El-ulykker og forgiftninger
· Hjernerystelse og kraniebrud
· Knoglebrud, forstuvninger og ledskred
· Småskader
· Pludselig sygdom
Tilmelding (med navn, adresse, telefonnummer og cpr. nr.) senest 15. september til
Annette Petersen tlf. 46 32 29 37 eller e-mail apetersen@post6.tele.dk