Logo        OK Roskilde

20 OKR løbere til Jættemilen

Tredieplads til Aksel Andersen.

Aksel Andersen fik en flot 3.plads i H50 - Aksel var fejlaktigt opført med fejlklip i den første resultatliste.

For 26. gang afviklede OK73 Jættemilen søndag i en smuk efterårsskov, og OK Roskilde deltog med et rekordstort hold på 20 løbere. I år var løbet henlagt til Grib skov, en åben men kuperet skov, hvor der blev løbet hurtigt.
Jættemilen markerer sæsonafslutningen blandt orienteringsløbere, og traditionen tro deltager der også et stort antal svenske løbere, så der er hård konkurrence i alle klasser. I alt deltog ca 600 løbere fra Danmark, Sverige og Norge.

Ud over Aksels 3. plads blev det til mange andre gode placeringer til OK Roskildes løbere:
Lærke Sørensen blev nummer 5 i klassen D-16. I den tilsvarende drengeklasse H-16 startede 7 OKR løbere, og den bedst placerede blev Michael Andersen med en 11. plads. Nogle min. efter kom Michael Kreiberg som nr. 24 og Tobias Frich som nr. 25.
Kent Pihl blev nummer 5 i H40, og Janne Brunstedt blev nummer 8 i H55. Asger Jensen blev nr. 13 i H50 og Per Tripax nr. 18 i H45

Janne Brunstedt

Resultaterne fra Jættemilen 2004.



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er opdateret d. 17. november 2004 af Janne Brunstedt