Den stolte Farmor

Tidsrøver med 3-dobbelt dækhistorie.

Mens Martin og Tobias løb for livet, var Trine så uheldig at blive udsat for en tidsrøver i skoven. Den navnkundige breddekonsulent i DOF, Preben Schmidt, tillod sig flere gange undervejs at løbe i forvejen for at fotografere Trine, som intetanende kom springende gennem skoven. Breddekonsulenten havde forklædt sig i en OK Esbjerg dragt og smykket sig med optisk zoom-udstyr for en mindre formue.
Trods breddekonsulentens fremskredne alder og synlige tegn på julesulets bagside, havde Preben alligevel luft til at udfritte Trine undervejs, om hendes anledning til at deltage i dette traditionsrige julearrangement langt fra rigets centrum. Hvad Trine ikke vidste på dette tidspunkt, var at Preben pr. 1 januar 2005 er udpeget som ny generalsekretær i DOF. Hun kendte heller ikke hans officielle udmelding om at øge medlemsskaren i klubberne med 25% over de næste tre år. Trine var således i god tro, da hun intetanende sprang af sted som en småsnakkende gazelle ved generalsekretærens (læs løvens) fod.
Den tredje, - og mest realistiske forklaring på denne fabelagtige interesse for hendes person skal nok søges et helt tredje sted. Selvfølgelig er rygtet om Trines kommende storform nået i forvejen til Esbjerg. Nogen I Esbjerg OK har følt sig presset, for uheldigvis havde Trine, ad skæbnens uransagelige vildveje, valgt at stille op i samme klasse som det lokale håb - Anne-Sofie Gadsbølle. Bemeldte juniorverdensmesteraspirant ville jo nødig se sig slået af en kvinde i så fremskreden en alder. Hvem der fik ideen til at lade Preben mandsopdække Trine under det meste af juleløbet, er det ikke lykkedes at opklare.
Faktum er, at Trine, som konsekvens af oplagt tidsrøveri ved højlys dag, fik en tidsstraf på ikke færre end 283 points, hvilket var nok til at skubbe hende ned på en, trods alt, ærefuld 16. plads i dette skrappe felt med 17 deltagere.
Trine har efterfølgende udtalt, at hvis den slags metoder skal til at vinde indpas i O-sporten, så tøver hun ikke med at sende sit stærkeste kort i skoven med Preben, næste gang han vover at stille op på Sjælland. Kortet er naturligvis sønnen Mads på 7 år, der, uden blusel, vil krydsforhøre den stakkels generalsekretær om hans syn på styrkeforhold og vinderchancer for samtlige Pokemón-figurer i ligaen. ”Det er næsten umenneskeligt” udtaler Trine, ”- men så hård er O-sporten åbenbart blevet.”

Spurtpræmie i kamp med vilde tyre.

Mens Trine kæmpede sin egen kamp og sønnerne stred sig gennem meterhøje kvasbunker i den orkanskadede skov, havde Povl valgt at krydse åben mark for at lade decembersolen spejle sig i Marbæksøerne og gennembage hans svulmende krop. Povl var naturligvis klædt i sine sædvanlige florlette sommergevandter. Uheldigvis for Povl gik på marken en flok ungtyre af racen Aberdeen Angus. Bemeldte race udmærker sig ved sin enorme størrelse, sorte pels og sammenbidte udtryk. Dobbelt uheldigt for Povl forlyder det, at ungdyrene ved en fejl antog ham for at være en mellemting mellem rød engsvingel og polarkæruld - to af dyrenes foretrukne morgenspiser. Dyrene satte derfor efter Povl, som snart så sig fanget mellem søen på den ene side og en flok sultne ungtyre med mundvandet drivende på den anden side.
Det var i dette sandhedens øjeblik, at Povl, ved en behændig kropsfinte fra fodboldens verden, fik ungtyrene til at stoppe et kort sekund i lutter forbavselse over denne i O-sport aldeles ukendte manøvre. I samme sekund udnyttede han sin, fra Grønland hjembragte, erfaring med moskusokser, til på snedigste vis at sætte i LØB NED ad bakke. Dyrene indså, som deres arktiske fætre før dem, at de på grund af deres overdimensionerede overkrop ville risikere at få overbalance og falde i søen, hvis de forsøgte at eftersætte den spurtstærke O-løber. I forvirringen lykkedes det Povl at forcere indhegningen, således at han i ro og mag kunne spadsere tilbage til målområdet. hvor arrangørerne naturligvis fuldt fortjent hyldede ham for hans modige præstation.
Belønningen var en guldbarre af schweizisk oprindelse, som Povl naturligvis uden tøven overvejer at skænke til ungdomsarbejdet i OKR. Han udtaler i samme anledning ”sin store taknemmelighed til de gutter, der aften efter aften, km efter km i uvejsomt terræn sætter livet på spil i mørke, regn, blæst og kulde”, således at han på en god dag har kræfter nok til at overvinde selv de mest umenneskelige strabadser.
Fordi fotografen havde mere end almindeligt travlt med at fotografere fruentimmere i den mørke skov, foreligger der desværre ingen fotografisk dokumentation af hverken de vindende drenge eller deres frygtløse far.