Sofie Sørensen vandt søndag klassen D18 ved et stævne lidt nord for Höör i Skåne. Sofie’s sejr var på fire minutter foran de bedste skånske løbere.
I klassen H55 blev det en tredjeplads til Janne Brunstedt. Yderligere tre løbere fra OK Roskilde blev bedste danske løber: Christian V. Grønberg som nr. 5 i klassen H14, Jacob L. Kragh som nr. 7 i klassen H12 og Inge Jørgensen som nr. 4 i D55.
OK Roskilde deltog med 40 løbere i et stævne med ca 600 deltagere, hvoraf ca 260 var fra Danmark. Banerne foregik i et meget stenrigt terræn – og regnen silede ned under hele stævnet.
Deltagelsen i det skånske løb var afslutningen på en træningsweekend i Sydsverige – og i de næste tre weekender venter der store udfordringer for OK Roskilde. Først Spring Cup i Nordsjælland, DM på langdistancen ved Ulfborg og Påskeløbet ved Billund.
Morten Jensen
Se resultaterne på Ringsjö OKs hjemmeside.