Logo        OK Roskilde

Ekstra tekniktræning ved Særløse Overdrev 7/3 2004

Vi har fået tilladelse til at arrangere intern klubtræning i Ny Tolstrup den 7.3.
Dette er erstatning for det aflyste C løb d. 6.3.

Kørevejledning rettet, og der er stadige ledige kort
Træningen foregår kl. 10 fra P-pladsen ved Tjørnehuset.

Kørselsvejledning Fra Særløse køres mod Ny Tolstrup og ved Vernersminde køres lige ud ad den lille vej. Der drejes til højre lige før skoven. Vejen går igennem gård (Vævestuen).Herefter til venstre op ad bakke (mod Avnsø).

Der bliver følgede muligheder:

  • Let 2 km rute på specialkort 1:5000. Velegnet for skygning af små begyndere, med signatursnak undervejs.
  • 6 km mellemsvær rute linieorientering. Velegnet for skygning af begyndere, med signatursnak undervejs. Opfangende poster på større veje.
  • 6 km svær rute kurvekort. Opfangende poster på større veje. Lettere afslutning.
  • 8 km svær rute kurvekort. Opfangende poster på større veje.
  • 10 km svær rute kurvekort. Opfangende poster på større veje.
  • 12,5 km svær rute kurvekort. Opfangende poster på større veje.
Kurvekort-banerne løbes i kuperet terræn med mange kurvedetaljer og på kort, der udelukkende indeholder kurver.
På kortet er tegnet en rute, man skal forsøge at følge, og som snor sig rundt op og ned ad bakkerne. Undervejs vil der være opfangende poster på større veje. Ideen er, at du gerne skulle ramme de store veje præcis, hvor posten står, hvis du har navigeret rigtigt ud fra kurvebilledet. Ellers må du søge op eller ned ad vejen til du finder posten.
Man kan løbe banen parvis og evt. gentage successen fra sidste klubtræning i Hareskoven, således at man skiftes til at dirigere hinanden rundt i bakkerne - eller man kan løbe og diskutere ruten. Dette gælder især alle, som måske ikke er helt trygge ved at løbe efter kurver.
Kurvebanerne er tegnet på samme kort, så man har mulighed for at afkorte eller forlænge undervejs.

Hvordan løber man efter kurver i området:
For det første er det vigtigt, at man forenkler kurvebilledet, f.eks. siger til sin makker. "Vi skal lidt til venstre for toppen af den store bakke der ligger mod NØ", og så bruger detaljerne til at finjustere efter. "Når du har nået toppen, skal du ned igennem en lille lavning, der ligger mod nord fra toppen" .
Derudover er det vigtigt, at man ved hjælp af sit kompas sikrer, at man ikke kommer helt ud af kurs.

Af hensyn til kopiering af kort med baner, vil jeg meget gerne have en tilbagemelding om deltagelse inden onsdag i næste uge, med angivelse af, om du vil deltage i kurveløb, eller er begynder der skal løbe 2 eller 6 km.

Mvh. Asger



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 28.2. 2004 af Asger Jensen