Logo        OK Roskilde

Banelæggerkonkurrence.

Der udskrives hermed banelæggerkonkurrence i OK Roskilde. Opgaven som skal løses er at lave tre baner i Boserup Skov efter følgende kriterier:

  • Bane 1: sort (svær) ca 7 km
  • Bane 2: rød (mellemsvær) ca 4.5 km
  • Bane 3: blå (let) ca 3 km

  • Start skal ske max 500 m fra den høje p-plads
  • Start og mål skal være sammenfaldende
  • Lavt postforbrug tæller positivt i vurderingen, 25 eller færre poster vurderes som lavt
  • Baneforløb indgår i vurderingen, mens indtegning, postdefinitioner og andre kriterier fra DOFs banelæggerkonkurrence udelades

En opgavebesvarelse skal indeholde baneforslag til alle tre baner.

Det er tilladt at indsende flere besvarelser, men hver besvarelse skal være forskellig. Besvarelser, der afviger fra ovenstående udgår af konkurrencen.

Genbrug af baner fra de nuværende ”Boserup løb” godtages ikke.

For hver 5 indkomne løsningsforslag udloddes et gavekort til O-butikken på kr 100. Sidste frist for at indsende baneforslag er 1. august 2005. Vinderne offentliggøres i Snitzlingen og får også direkte besked.

Baneforslag kan sendes som condes fil eller indtegnet på Boserup kort.

Baneforslag sendes til TRU v/ Anders Laage Kragh.

/TRU

Anders

46383751 / 61673751



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 24. maj 2005 af Janne Brunstedt