Logo        OK Roskilde

To bronzemedaljer ved DM-nat.

Sofie Sørensen og Inge Jørgensen høstede hver en bronzemedalje ved årets DM i nat-orientering. Dette foregik lørdag aften i Vestre Plantage ved Holstebro.
Sofie Sørensen var forsvarende mester i klassen D17-20, men måtte overgive titlen til Mette Hjerrild fra PAN, Århus. Men en bronzemedalje blev dog reddet hjem. I klassen D60 vandt Inge Jørgensen sin femte medalje ved DM-nat.
Lige uden for medaljerækkerne blev Tobias Midtgaard Frich meget imponerende nummer fire i klassen H15-16 – og samme placering blev det til Ole Svendsen i klassen H60. I alt tolv løbere deltog fra OK Roskilde.

Samme dags formiddag blev det første officielle danske mesterskab afholdt i SPRINT. Dette foregik i Skåde Bakker ved Århus. Her var Sofie Sørensen eneste deltager fra OK Roskilde. Hun blev nr. ti i klassen D17-20. Herudover var der ”publikumsløb” på de samme baner – og her blev det til sejr for Martin Midtgaard Frich. I klassen H12 henviste han de lokale løbere til de sekundære placeringer.

Morten Jensen



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 3. april 2005 af Janne Brunstedt