PÅSKEN 2005 - Klubtur
Årets påskeløb finder sted i det nordjyske ved Fjerritslev - Svinkløv og Tollerup - og for at få en hytte der er stor nok til os alle, må vi overnatte i Himmerland, nærmere bestemt i Barmer, der ligger på vej 567, vest for Nibe.
Hytten har 56 sengepladser, og bliver vi flere, er der mulighed for at inddrage 2 opholdsrum til sovesal til henholdsvis piger og drenge. Der er så stadig både spisesal og opholdsrum til os alle, så der skulle være god plads til alle.
Når I tilmelder jer til løbet via O-service, kan I tilføje, at I ønsker overnatning i hytten. På den måde er vi sikker på, at alle løbere der ønsker det, også er tilmeldt hytten, og Morten og jeg skal ikke dobbeltchecke, at alle er tilmeldt begge steder.
Og til jer der ikke har været med før, kan vi kun anbefale det på det varmeste, - også selv om påsken skulle blive kold! Der løbes torsdag, fredag og lørdag, og vi har hytten fra onsdag aften til lørdag. Det er klubbens store tur og alle kan være med. Snak med Morten Jensen, hvis du er i tvivl om tilmeldingen.
Vi ses til påske!
Ane
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er opdateret d. 7. januar 2005 af Janne Brunstedt
|