Logo        OK Roskilde

Reception i anledning af Årets Idrætsklub 2004.

OK Roskilde er blevet valgt til ”Årets Idrætsklub 2004” af Roskilde Meddiecenter, Roskilde Idræts Union og Nordea.

Roskilde Avis skrev den 12. januar 2005: ”Klubben har i flere år været særdeles velfungerende organisatorisk og på både bredde- og elitefronten. Og det er en klub i fremgang, hvad angår aktiviteter, medlemmer og sportslige resultater.
I 2004 gik det hele op i en højere helhed med oprykning til 1. division for første gang i klubbens historie. Og som prikken over i’et var klubben medarrangør af EM og formåede at gøre Roskilde til værtsby for den store idrætsbegivenhed. Dette var ikke til at komme uden om for priskomiteen …”.

Prisen overrækkes ved en reception mandag den 14. februar 2005 kl. 17 i Nordea, Algade 4, Roskilde. Indgang fra parkeringspladsen i Læderstræde

Alle klubbens ledere, medlemmer og evt. forældre til børnene er indbudt. Vi håber, at rigtig mange vil deltage.

Efter den officielle overrækkelse vil der være lidt at spise og drikke. Arrangementet slutter senest kl. 19.

Påklædning: Fri

Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Olsen eller Annette Petersen


Annette Petersen



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 2. februar 2005 af Finn T. Petersen