Logo        OK Roskilde

OK Roskildes ungdomsløbere vandt igen Midgårdsormen.

De gjorde det igen - Ungdomsløberne fra OK Roskilde sejrede i Odin klassen ved den traditionsrige "Midgårdsormen".

Midgårdsormen foregik søndag i den vestjyske plantage Marbæk ved Esbjerg. Odin-klassen havde deltagelse af 20 hold fra hele landet - med ti løbere på hvert hold. OK Roskilde stillede som sidste år med et hold, der udelukkende bestod af ungdomsløbere - samt et hold med både ungdomsløbere og seniorløbere.

Ungdomsholdet fra OK Roskilde var forsvarende mestre fra sidste år, og i år var det Martin Laage kragh, der skulle løbe første tur, der startede kl. 3:45 om natten. Martin løb rigtig godt og kom i mål kun få min. efter de førende hold. Michael Andersen løb andentur og hentede de førende, så nu var holdet med helt fremme. På de næste ture med Christian V Grønberg, Anders Bjerregaard og Nina V Grønberg trækker OK Roskildes hold og holdet fra Aalborg OK fra de øvrige hold og det ser ud til at blive en kamp mellem de to klubber. Efter turerne med Camilla Meyer og Michael Kreiberg er de to hold helt lige, men på de to næste ture med Lærke Sørensen og Martin M Frich kommer Aalborg OK ca. 4 min foran, så Kim B Pedersen, der løber den lange sidste tur har noget at hente. Kim har et formidabelt løb, og på publikumsposten er Kim først, han har hentet Aalborg OK og er foran. Kim udbygger føringen på den sidste sløjfe og han løber holdet i mål til en sikker sejr.
En pragtpræstation af hele holdet.

Der var også flere god præstationer på klubbens andet hold, men desværre klippede en af løberne en forkert post, så holdet blev diskvalificeret.

     
 

Kim på vej til sejren.

Vinderholdet i Odin klassen ved Midgårdsormen 2006:

Fra venstre ses: Martin Midtgaard Frich, Kim Baunehøj Pedersen, Lærke Sørensen, Michael Kreiberg, Camilla Meyer, Nina Vindegaard Grønberg, Anders Bjerregaard Nielsen, Christian Vindegaard Grønberg, Michael Andersen og Martin Laage Kragh.

Janne

Se mere: http://www.orientering.dk/esbjerg/2006/Midgaardsormen/index.htm



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 29. august 2006 af Janne Brunstedt