Søndag arrangerede Holbæk OK den traditionelle Nytårsstafet. I år foregik det i det stærkt kuperede terræn i Kårup Skov. OK Roskilde deltog vanen tro med mange hold – i år 15 hold fordelt på seks klasser.
I en af klasserne blev det til Roskilde-sejr. Martin Laage Kragh, Casper Meyer og Anders Bjerregaard Nielsen vandt i suveræn stil ungdomsklassen. Det var andet år i træk at OK Roskilde vandt denne klasse. Casper Meyer er endda genganger fra sidste års vinderhold.
I den store ”old-boys-klasse” blev det til en tredjeplads og en fjerdeplads efter to Ballerup-hold. Jan Frederiksen, Ole Frederiksen og Claus Pedersen opnåede en plads på podiet. Endelig var der også en tredjeplads i den populære ”familieklasse”, hvor OK Roskilde deltog med fem hold. En tredjeplads blev det til familien Vindegaard-Grønberg fra Højby. Holdet bestod af 14-årige Christian, far Lars, og datteren Nina løb den sidste tur.
Morten Jensen
Vinderholdet:
Resultaterne kommer på Holbæk OK's hjemmeside.