Tredie afdeling af SM i natorienteringsløb blev onsdag løbet i Aggebo-Græsted Hegn med Helsingør SOK som arrangør. Ligesom ved de 2 forige afdelinger var der masser af sne i skoven.
Det blev til 3 sejre til løbere fra OK Roskilde:
I klassen D55 vandt Inge Jørgensen. I H55 og H60 var det henholdsvis Janne Brunstedt og Ole Svendsen, der løb af med sejrene.
I de yngre klasser blev det til 2 andenpladser. Camilla Meyer blev nr. 2 i klassen D15-16, og Martin Laage Kragh blev nr. 2 i klassen H15-16.
Desuden blev det til en tredieplads til Claus Mikkelsen Sihm i klassen H35.
SM-Nat afvikles i 2006 over 5 afdelinger, og de to sidste løb finder sted til september.
OK Roskildes løbere ligger inden sommerpausen pænt placeret i den samlede stilling:
Camilla Meyer ligger efter en sejr i 2. afdeling på en samlet andenplads i klassen D15-16.
Martin Laage Kragh ligger efter sejre i både 1. og 2. afdeling på en klar førsteplads i klassen H15-16.
Kim Baunehøj ligger samlet nr. 2 i klassen H17-20.
Claus Mikkelsen Sihm ligger på en foreløbig andenplads i klassen H35.
Inge Jørgensen vandt både 1. og 3. afdeling men ligger samlet på andenpladsen i klassen D55.
Aksel Andersen er på en samlet 2. plads i klassen H50.
Janne Brunstedt vandt 2. og 3. afdeling og ligger samlet på førstepladsen i klassen H55.
Ole Svendsen ligger efter sejren i 3. afdeling på andenpladsen.
Da det er de 3 bedste af de 5 løb, der tæller til den endelige placering, er intet afgjort endnu, så det bliver spændende, om placeringerne kan bevares til de afgørende løb i september.
Janne Brunstedt
Se mere på SM-Nat hjemmesiden
|