Ved finaleløbet for de Vest- og Sydsjællandske O-klubbers vintertræningsløb i Ny Tolstrup tildelte Vestsjællands Skovkarleklub ungdomsprisen for 2005 til Lærke Sørensen. Prisen gives til en pige eller dreng (- 20 år), der i det forgangne år har vist sportslig fremgang, og/eller ikke mindst i sin omgangskreds, har vist en sportslig og kammeratlig ånd.
Som begrundelse for at det blev Lærke, der fik tildelt prisen blev nævnt:
Springcup, vinder i stafet D 15-16
SM indv., nr 3 i D 15-16
Baltic Cup, vinder D 19-20
KUM indv., nr 3 i D 15-16
Midgårdsormen, med på vinderholdet i Odinsklassen
Og ikke mindst Lærkes sociale arbejde i klubbens ungdomsgruppe
|
|
Udover en vandrepokal som bevis på hæderen, kommer der 500 kroner ind på Lærkes løbskonto.
Pokalen blev således igen i år tildelt en ungdomsløber fra OK Roskilde. For 2004 blev den tildelt Martin Laage Kragh og for 2003 Christian V Grønberg.
|