Idrætsprisen til Andreas Hougaard Boesen.
Klubhuset "Nordpilen" var søndag eftermiddag rammen om en lille reception, hvor 16-årige Andreas Hougaard Boesen modtog Idrætsprisen for september/oktober 2007.
Idrætsprisen er indstiftet af Roskilde Idræts Union, Roskilde Avis og Nordea Bank Roskilde og består ud over et diplom af en gave på kr. 4.000,-.
Andreas' sportslige præstationer i år er imponerende. Ikke mindre end 5 DM medaljer er det blevet til, 3 af guld (DM-mellem, DM-lang og DM-ultralang), 1 af sølv (DM-stafet med Christian V Grønberg og Martin Midtgaard Frich) og 1 af bronze (DM-sprint). Dansk Orienterings Forbund af den grund udtaget Andreas til U-16 landsholdet, og til ungdoms EM, der blev løbet i Ungarn.
Helle Serup fra Nordea Bank overrakte prisen til Andreas, og læste de tre begrundelser op, som gav anledning til, at han blandt seks indstillinger var blevet udvalgt som prismodtager:
”Grunden til, at vi peger på dig, er
- at du er et åbenlyst naturtalent, som forstår at forene udfordringerne i et løb og samtidig nyde naturen
- at du er en rigtig god rollemodel for de øvrige i ungdomsafdelingen
- at du 2 ½ år efter, du startede som orienteringsløber, ligger blandt landets tre bedste.”
Det var en glad og meget overrasket Andreas, som tog imod Idrætsprisen. Men også taknemmelig:
"Jeg vil først og fremmest sige tak til klubben, for den støtte og opbakning jeg har fået. De har sørget for, at jeg kunne komme rundt til forskellige løb og stævner, det er jeg meget taknemmelig over."
| | Helle fra Nordea overrækker prisen.
|
Og overraskelsen var ægte:
”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg efter så få år i sporten kunne modtage sådan en pris. Jeg har jo kun løbet i godt to år. Jeg kan regne ud, at der kommer til at hvile et større pres på mig fremover. Jeg skal kunne blive ved med at vise resultater, og det bliver jo sværere næste år, vurderede han.
For faktum er, at Andreas fra årsskiftet rykker op i næste aldersklasse - blandt de 17-18-årige - og dermed bliver blandt de yngste i dén klasse.
Det får ham dog ikke til at slække på kravene til sig selv:
”På efterskolen træner jeg i øjeblikket med henblik på at kvalificere mig til at blive udtaget til junior-VM, som foregår i Sverige næste år. Det bliver rigtigt svært at nå det mål, men så har jeg et endnu større mål, nemlig at blive udtaget til at løbe om junior-VM i 2010. Det skal foregå I Aalborg, og der vil jeg meget, meget, MEGET gerne deltage,” sagde Andreas efter overrækkelsen.
Efter overrækkelsen var der kage - og gulerødder og agurkestænger - samt kaffe/the og saftevand til alle fremmødte, hvilket Trine Midtgaard så fornemt havde sørget for.
Andreas modtager Idrætsprisen af Helle Seerup. Børn og voksne fra klubben var med til at fejre begivenheden søndag eftermiddag i klubhuset.
| |
Diplomet der blev uddelt med prisen
|
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 26. november 2007 af Janne Brunstedt
|