OK Roskilde nr. 10 på årets medaljestatistik.
Efter årets sidste DM, DM-ultralang, har Torben Utzon fra OK Pan som sædvanlig lavet en statistik over orienteringsklubbernes erobring af DM-medaljer. Ifølge medaljestatistikken for 2007 er OK Roskilde blevet nr. 10 - en mindre fremgang fra sidste års 11. plads. En flot placering, lige som i 2004 og 2002, hvor OKR også var på 10. pladsen. I år var det Tisvilde Hegn OK der vandt medaljestatistikken, og på 2. pladsen finder i år FIF Hillerød, der ellers har vundet medaljestatistikken siden 2002.
I årets løb har OK Roskilde erobret 14 DM medaljer, fordelt med 6 guld, 3 sølv og 5 bronze. Det er færre medaljer end sidste år, hvor vi vandt 18 DM medaljer, men af disse var 2 af guld, 4 af sølv og hele 12 af bronze, så der er blevet flere af de fornemste medaljer. Det er en enkelt guldmedalje mere end i 2004, hvor OKR høstede 14 medaljer (5 guld, 4 sølv og 5 bronze), det hidtil højeste antal guldmedaljer.
Tutzon's Medaljestatistik for 2007.
Janne Brunstedt
OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 30. oktober 2007 af Janne Brunstedt
|