Logo        OK Roskilde

Martin L.K. og Lærke vindere i gadeløb.

Hellas havde igen i år arrangeret 5 og 10 km gadeløb på en 2,5 km lang rute gennem Roskildes gader. Der var elektronisk tidstagning, væske, frugt, lodtrækningspræmier og flotte pengepræmier og blomster til de samlede vindere. Alt i alt endnu et flot arrangement af vores lokale atletikklub.

Fun Run på 1,5 km gav bestemt de bedste pressefotos (se Henrik Boesen billeder nederst!). Med Mathilde Boesen, Alexander Ulsøe og Mads Midtgaard Frich i forreste række blev den intense dyst skudt i gang. De tre viste gode takter både hvad angår kampvilje og løbepotentiale, og selvom der ikke var tidstagning, er jeg sikker på, at de også vil gøre sig positivt bemærket i skovene i de kommende måneder.

10 km blev vundet af to Ecco Team løbere nemlig Benjamin Seren i 30.13 og Pauline Njery i 34.25. 5 km blev vundet af Joseph Kimisi, Ecco Team på 15.19, mens bedste kvinde var Helle Frederiksen, Fitness DK på 18.05.

OKR's deltagere gjorde en god figur. Ikke mindst så viste de unge vejen. Især skal det fremhæves, at Martin Laage-Kragh vandt 10 km i sin aldersklasse 15-19 år på den flotte tid på 36.19. Lærke Sørensen vandt ligeledes 10 km i aldersklassen 15-19 år for pigerne i tiden 51.27. Melissa Ulsøe er kun 12 år, men ikke desto mindre OKR's hurtigste på 5 km i tiden 25.38!

                           A            B            C           D
Resultater, 10 km:
Martin Laage Kragh         1            6            36.19       15-19
Finn Petersen              7           75            48.16       50-54
Asger Jensen              13           88            49.42       50-54

Lærke Sørensen             1           16            51.27      15-19
Katie Sørensen             3           20            53.34      50-54

Resultater, 5 km:
Melissa Ulsøe              2           19            25.38      u15
Trine Midtgaard            2           21            25.46      40-44
Amalie Tripax              4           32            26.26      u15
Runa Ulsøe                 8           41            26.57      40-44
Annette Petersen           5           51            27.36      50-54
Anne-Marie Hansen         10           55            27.47      45-49
Birgitte Tripax           12           67            28.24      45-49
Leni Mølsøe               26          123            30.36      45-49
Signe Petersen            14          125            30.41      20-29
A: Placering i aldersklasse
B: Samlet placering
C: Tid
D: Aldersklasse

Jeg håber, at jeg har fået alle med - ellers tjek på http://www.gadelobet.dk/

Trine Midtgaard

   

   

Klik på billederne for at se dem større!



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 23. august 2007 af Janne Brunstedt