I starten af 90'erne grundlagde jeg en livslang kærlighed til både Sverige, orienteringssporten og min kone, da jeg arbejdede et par år som landskabsarkitekt i Linköping. Gammel kærlighed ruster ikke - Og således befandt familien sig 5 dage i juli på de mudrede marker i et industrikvarter i Mjölby på kanten af Östgötasletten.

Hvor nabobyen Linköping flyver højt og hurtigt med universitet, domkirke og højteknologisk SAAB-flyfabrik er Mjölby en anderledes søvnig affære med gaffeltruckfabrikken BT og butikscentret Gallerian som byens hovedattraktioner. Men hvad downtown Mjölby mangler i charme blev så rigeligt afvejet af de fine orienteringsskove omkring byen - skulle det vise sig.

Ikke så snart var teltet rejst søndag aften før de første blygrå skyer samlede sig i horisonten. Dér blev de til ved 23-tiden. Inden da nåede vi dels at stifte bekendtskab med genboen - et udpluk af ungdomsløbere, deriblandt vores egne. Dels at orientere os på festivalpladsen - undskyld: campingpladsen - og på ”C-orten” (halvmilitær forkortelse for O-ringenbyens vigtigste fællesfunktioner så som sportsbutik, supermarked og stævnekontor). Fra kl 23 og til kl 18 næste dag regnede det i stænger. Det forvandlede meget hurtigt området i almindelighed til noget der bedst kan sammenlignes med Dyrskuepladsen derhjemme og genboens lejr i særdeleshed til noget der bedst kan sammenlignes med Jagtvej 69 - efter rydningen.

   
Morgenstemning foran ”ungeren”.

Da der jo sådan set var tale om en form for sommerferie overbeviste vejrudsigten og morgenregnens trommen på teltdugen os hurtigt om, at 4 dages orientering nok kunne være ligeså givende som 5 - den samlede førsteplads i vores respektive klasser var nok alligevel udenfor rækkevidde. Således forlod vi soveposerne og tilbragte dagen i Linköping. Dels på Flygvapenmuseet, dels ved grillen hos vores svenske venners forældre, da regnen stilnede af hen under aften. Forinden havde vi dog modtaget bestilling på forskelligt regnudstyr (udsolgt på 1/2 time i Mjölby) i ungdomslejren - af uransagelige grunde havde vor mor udstyret de håbefulde poder med biler og megafon, men ikke et par gummistøvler… Undervejs kunne vi så følge med i orienteringsløjerne i bilradioen.

 
Man har vel lov at drømme - om andet end orientering?

O-ringen har sin egen radiostation ”Radio O-ringen”, desuden var svensk P4 meget venlige til at rapportere om ”idealisternas kamp mot elementerne”. Rent sportsligt kunne vi følge med i afgørelsen af dagens worldcup-afdeling på mellemdistancen. Mest spændende hos kvinderne hvor Simone Niggli formåede at hente den allerede sejrsudråbte Minna Kauppi med 100 meter inde på selve opløbet! Minna Kauppi løb ind i den forkerte målfælde og måtte bruge den sidste opsparede sisu på at skifte bane i stedet for at holde det schweiziske fænomen bag sig.

Foto: JARL ASKLUND, Östgöta Correspondenten
Mens Minna Kauppi t.h ”skifter spor” henter Simone Niggli t.v. hende på selve målstregen.

Tirsdag var det så endelig tid til at komme i skoven. Stævnepladsen var den samme de tre første dage og de to sidste. Dagens løb var i svagt kuperet blåbærnåleskov med en del stormfald, moser og vandløb - nu med forhøjet vandstand. Banerne var tunge og resultaterne ikke noget at skrive hjem om. Rasmus var på forhånd blevet så betænkelig over en Sorø-mors fortælling om de særligt komplicerede svenske H10-baner, hvor man endnu ledte efter forsvundne børn fra de forrige år, at han i stedet løb en åben bane. Det gik rigtig godt! Men omklassificering foregik nogenlunde ligeså smidigt som at købe en togbillet i Indien.

Ude i skoven udspillede sig fantastiske scener hvor deltagere blev set dykke efter tabte kort eller SI-brikker i vandfyldte skovmaskinespor eller på vej op ad den samme stejle lerskråning som 10.000. par orienteringssko havde masseret grundigt dagen før.

Kortene var trykt i Tjekkiet på et særligt plastikforstærket papir og fungerede faktisk rigtig godt selv om materialet ikke var rivsikkert. Stævnespeakeren - den fremragende Per Forsberg som nogen af os stiftede bekendtskab med til WOC sidste år - uddelte i et opstemt øjeblik en særlig pris til dagens ”geggigste” deltager - en pige fra Tullinge med mudder fra top til tå.

Stævnepladsen var smukt beliggende på en eng i kanten af et villakvarter hvor en håndfuld parcelhuse havde den ubetalelige udsigt til 7000 nøgne mandlige orienteringsløbere i alle aldre, der tager bad i den fodboldbanestore varme fællesdusch. Kvindernes bad var taktfuldt placeret over bakketoppen.

7.000. mandlige orienteringsløbere i udendørs bad mellem bygerne! Vandet
i bruserne var dog hentet direkte i en fjernvarmeledning.

Onsdag stod den på korte baner i det samme område som tirsdag. Hele familien løb nu sin egen klasse - og det gik rigtig godt! Solen kiggede frem og alle var i den bedste tredjedel - så nu var der blod på tanden til de sidste to dage.

Torsdag var stævnepladsen så flyttet til en skoleidrætsplads tæt på E4. Banerne lå på den anden side af motorvejen. Men hvor skoven lå på ler de første dage var underlaget nu sand - d.v.s. tørt! Afstanden til start gav god anledning til at lade op til dagens løb: 2,6 km til stævnepladsen fra campingpladsen og dernæst 3,8 km til start. Drevne O-ringendeltagere har cykel med! Løbet gik over stok og sten i et meget letløbet

og næsten parkagtigt terræn - bl.a. en stor grusgrav - men også et snedigt område med smalle åse og dybe kløfter - ofte med en post i hver. Bare ikke din! Om aftenen fik vi tid til at hænge ud på C-orten hvor man bl.a. kunne prøve O-skydning - en kombination mellem orientering og skiskydning som Rasmus bestemt viste talent for. Fredag gik den vilde jagt i en bynær skov syd for byen, med motionsspor, en nedlagt jernbane, en fyldplads og en sportsplads. Indløbet til stævnepladsen var præget af at alle skulle gennem de samme tunneller under omfartsvejen. Opløb gennem villakvarter og op over en til lejligheden bygget bro på stævnepladsen. Linnea fik desværre den tvivlsomme fornøjelse at være alene i skoven i et kortvarigt, men heftigt tordenvejr. Havde man nu mod på det kunne man blive til ”6. etape” fredag aften. Da mere end halvdelen af deltagerne bor i campingvogn ville en del af denne etape i stedet for fest indebære disciplinen ”udslæbning af campingvogn fra pløjemark med bæltekøretøj”.

O-skydning!

Vi valgte i stedet at pakke teltet og køre "hjem" til Småland hvor vi havde forladt vores sommerhus en uge tidligere. Her kunne vi konstatere at vandet i "vores sø" var steget 50 cm i løbet af ugen - så meget regnede det trods alt ikke på O-ringen. Klokken 23 kunne vi gå til ro efter en fantastisk uge - en uge i verdensklasse, der virkelig giver mod på efterårets ture i skoven.

Så kører vi hjem…

Næste år finder O-ringen så sted i Dalarna - nærmere bestemt omkring skisportsstedet Sälen fra d. 21.-25. juli 2008. Arrangørerne lover ”det mest spektakulære O-ringen nogensinde”. Det indebærer bl.a. at campingvogne og telte som udgangspunkt er aflyst. I stedet loves klubvis indkvartering i områdets sommerledige skihytter til en pris på 350-495 SEK pr. seng og uge. Til sammenligning var prisen i år 950 SEK for de billigste campingpladser. Orienteringsmæssigt byder området på helt særlige udfordringer de to første etaper foregår omkring Berga - der hvor Vasaløbet starter om vinteren. Tredje og fjerde etape foregår omkring Hundfjället. Fjerde etape med start på toppen, lifttransport derop og elementer af decideret fjeldorientering. Femte etape har mål ved Lindvallen og foregår i et skrånende skovterræn med start og mål i samme højde. Første tilmeldingsfrist er 1. november. Sidste tilmeldingsfrist er 1. juni 2008. Herimellem stiger prisen fra 980 til 1210 SEK.

Har man alligevel tænkt sig at give det skandinaviske sommervejr endnu en chance næste sommer synes jeg det er O-ringen 2008 er et rigtig godt tilbud på en sommerferieuge med vinterferiestemning og faktisk også et godt udgangspunkt for endnu en uges ferie i en spændende del af Sverige - eller for den sags skyld Norge (der er ganske få km til grænsen). Jeg har lagt 3 aviser om ”O-ringen i Dalarna 2008” i Nordpilen, læs dem flittigt eller gå ind på www.oringen.se.

Måske ses vi?

Michael Leth Jess (Hanne, Linnea & Rasmus)