Logo        OK Roskilde

Ungdomsholdene vinder igen parkstafetten.

På en dejlig varm (lidt for varm måske) sommeraften i Folkeparken lykkedes det for andet år i træk for to af OK Roskildes ungdomshold at vinde deres rækker i Parkstafetten, arrangeret af IK Hellas.

Det var pigeholdet med Ida sander, Isabella Sihm, Line Kreiberg og Melissa Ulsøe Jessen, der vandt Pigerækken. Efter sidste års suveræne sejr, var der åbenbart ingen andre hold, der turde stille op i denne klasse, så pigerne måtte desværre løbe uden modstandere. Alligevel lykkedes det pigerne at forbedre deres samlede tid med næsten 3 min.

I Ungdomsrækken blev holdet med Tobias Midtgaard Frich, Michael Andersen, Michael Kreiberg og Andreas Boesen suveræne vindere i den fornemme tid 1:23:47 (2 min hurtigere end holdet sidste år), mere en 12 min foran holdet på 2. pladsen. Holdet blev nr. 8 blandt alle hold, og dermed det bedste hold fra OK Roskilde. Det andet ungdomshold med Jacob Laage Kragh, Martin Midtgaard Frich, Christian V Grønberg og Casper Meyer løb sig til en fornem tredjeplads.

Også i Damerækken gjorde OKR det godt, idet holdet med Lærke Sørensen, Katie Sørensen, Alice Ørum Bertelsen og Sofie Sørensen blev nr. 3. Den hurtigste på holdet var Alice, der åbenbart havde løbet lidt for hurtigt, da hun måtte en tur i samariterteltet før hun blev helt sig selv igen.

I Herrerækken gjorde holdet med Lars Vindegaard, Claus A Pedersen, Jan Frederiksen og Martin Østberg en flot indsats og blev nr. 12.

I Mixrækken blev det holdet med Janne Brunstedt, Leni Møllsøe, Eva Grønberg og Runa's søster, der var indkaldt som reserve, der blev bedste OKR hold på 50. pladsen.

Mere om resultaterne senere, indtil da kan resultater studeres her: www.hellas-roskilde.dk

Janne



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk
Denne side er oprettet d. 13. juni 2007 af Janne Brunstedt