To guld- og to sølvmedaljer til OK Roskilde ved SM-stafetDe sjællandske mesterskaber i stafetorientering blev i år afviklet på en dejlig forårsdag i Tisvilde Hegn.Den østlige del af Tisvilde Hegn er ganske vanskelig og gav mange løbere problemer med orienteringen. Mange OK Roskilde løbere leverede fornemme præstationer under disse forhold, og det blev til hele fire sæt medaljer samt flere andre gode placeringer. Blandt ungdomsløberne var det holdet i klassen H-20 med Tobias Midtgaard Frich, Michael Andersen og Michael Kreiberg, der klarede sig bedst, idet de løb sig til en sikker guldmedalje. I klassen D/H-14 blev der leveret en fornem indsats af Jackob Laage Kragh, Ida Sander og Rolf Pihl. Det resulterede i en fortjent sølvmedalje. Det blev også til en sølvmedalje i klassen H-16, hvor det var Andreas Boesen, Casper Meyer og Martin Midtgaard Frich, der alle levede op til forventningerne. Den sidste medalje, der var af guld, gik til herreholdet i klassen H55 med Aksel Andersen, John Tripax og Janne Brunstedt. I seniorklassern uddeles der kun SM-medaljer til førstepladsene, så der er ingen medaljer til 2. og 3. pladserne, hvor OK Roskilde fik flere hold placeret. I klassen H50 blev det således til en 2. plads til holdet med Jan Frederiksen, Asger Jensen og Henrik Skovmark Hansen og i klassen D35 blev holdet Linda Østberg, Runa Ulsøe og Bente Pihl nr. 3. Herudover var der flere andre gode præstationer. I stævnets største klasse D/H-12 blev Amalie Tripax, Mads Midtgaard Frich og Isabella Sihm nr. 5. I klassen D45 blev holdet med Leni Møllsøe, Kirsten Juda og Hanne Pedersen nr. 4, mens holdet med Kent Pihl, Martin Østberg og Claus M. Sihm blev nr. 4. i klassen H40. Janne Brunstedt Herunder ses alle medaljetagerne.
Til forsiden OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk Denne side er oprettet d. 21. april 2007 af Janne Brunstedt |