Logo        OK Roskilde

  Andreas Boesen vinder af Spring Cup Nat sprint.

Spring Cup, det traditionelle internationale stævne, der starter forårssæsonen, blev i år løbet i flot forårsvejr i skovene omkring Roskilde.

Kun natløbet fredag aften blev løbet i lidt regn i Boserup skov. Andreas Boesen trodsede både vejr og alle de internationale konkurrenter, og vandt natsprinten i klassen H15-16. En stor præstation af Andreas at vinde klassen, hvor omkring 50 løber stillede til start.
Martin Laage Kragh stod også for en stor præstation, idet han blev nr. 7 i klassen H17-20 Elite, hvor omkring 100 løbere startede, heriblandt flere verdensmestre bl.a. Søren Bobach, som blev nr. 13.
Det blev også til en meget flot 4. plads til Martin Midtgaard Frich blandt 35 løbere i klassen H-14.

Spring Cup Klassisk blev løbet lørdag i Hvalsø-skovene ved Avnstrup. Her var det Amalie Tripax, der stod for en flot præstation, idet hun blev nr. 3 i klassen D11-12A. Rasmus Møller Jess blev en flot nr. 8 i klassen H10, og både Andreas Boesen og Martin Midtgaard Frich stod igen for nogle gode præstationer, idet de begge løb sig til 10. pladser i henholdsvis klassen H13-14A og klassen H15-16A.

Se mere om Spring Cup

Janne Brunstedt


Andreas


Amalie

 



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 21. marts 2007 af Janne Brunstedt