Det blev altså Ungarn, og for at det hele ikke skulle blive O-løb startede vi med lidt storbyferie i Prag og badeferie ved Balaton søen. Prag er en dejlig by, og mens andre var ved at forberede sig på de mudrede marker ved Mjölby i Sverige, gik vi rundt i 25 graders varme i Prags gader eller sad og nød livet på de små fortovsrestauranter. Balaton søen er Centraleuropas største sø og et rigtigt ferieparadis. Vi fandt en god campingplads lige ved søen, hvor vi ikke lavede meget andet end at dase i solen, eller i skyggen, og når det blev for varmt tog vi en svalende tur i søens dejlige vand, der var til pas tempereret, så man kunne holde ud at være der et godt stykke tid.

Nå, men det blev jo tid til, at der skulle løbes O-løb, så vi kørte først til Budapest lufthavn for at hente Michael, der kom næsten direkte fra den våde O-ringen. Men netop den dag var det regnvejr og kun 13 grader, så Michael var ikke imponeret over vejret i Ungarn. Vi andre kunne berette om de 30 grader vi havde haft dagene inden, og det blev da også godt igen.

Ungarsk 5-dages, eller Hungária Kupa, som ungarerne kalder det, foregik i det sydlige Ungarn ved byen Pécs, med stævnecenter i den lille by Orfü. Her var der også camping - ikke en til lejligheden oprettet camping på en mark - men en rigtig campingplads. Det var ikke den vilde luksus campingplads med 5 stjerner, men der var hvad der skulle være.

Ud over lidt sight seeing i Pécs, brugte vi en dag på fortræning i en skov i nærheden. Vi løb/gik og fandt rimelig sikkert de udsatte poster. Det var næsten som at løbe i en dansk løvskov, dog meget mere kuperet. Bunden var for det meste god at løbe i, hård og uden for meget kvas eller undervegetation. Man skulle bare have styr på lavningerne, så var det ikke så vanskeligt, så vi var ganske fortrøstningsfulde forud for 1. etape.

Lærke og Asger ankom til campingpladsen sent aftenen før 1. etape, og efter en kort briefing om terrænet krøb vi alle i soveposerne. Stævnepladsen, der var fælles for 1. og 2. etape, lå kun ca. 3 km fra campingpladsen, gå afstand, men det var vist kun nogle få ungarer der brugte den transportform. Afstanden til start var 1700 m mest op ad bakke, så man var godt varmet op når man nåede frem. Der var heldigvis vand ved start; det hele var i øvrigt ganske velorganiseret, så godt som vi er vant til i norden.

Starten gik og det gik hurtigt op for mig at det meste af 1. etapes terræn ikke lignede det vi havde fortrænet i. Det meste var nåleskov og der var meget kvas i bunden, desuden var der ingen af de karakteristiske lavninger vi lige havde forberedt os på. I stedet lignede terrænet mere kuperet nordisk terræn med store slugte og udløbere. Kun mod slutningen af banen begyndte karst terrænet at dukke op, men det gik nu meget godt alligevel. Bortset fra at jeg sad fast i noget brombærkrat og bommede et hul der var gemt i højt græs, lavede jeg ikke mange fejl på banen. Jeg var alligevel noget overrasket, da resultatlisten kom op, og jeg lå nr. 2 kun 1½ min efter Tervo Vesa fra Finland. Tervo havde ugen inden vundet slovensk 5-dages.

2. etape gik som nævnt fra samme stævneplads, men i en anden del af skoven, og her var der karst så det battede. Der var lavninger overalt, de var store og de var dybe, og der var mange af dem, og den ene lavning lignede jo den anden, så tungen skulle holdes lige i munden. Det er lidt ligesom at løbe i sjællandsk skov, hvor der er grøfter over det hele. Grøfterne kan man ikke bruge til noget, for man kan jo ikke kende den ene fra den anden. Så det gjaldt om at have styr på lavningerne ved hjælp af andre terræn genstande. Bunden var helt ren og hård, så der var lagt op til at løbe hurtigt. Faktisk var det noget af det mest lækre terræn jeg har løbet i, og samtidig lykkedes jeg med orienteringen hele vejen rundt, så da jeg løb i mål, var jeg klar over at jeg havde løbet godt, og det blev bekræftet af speakeren: ”Janne Brunstedt is new leader in class H55 with 19 sec”. 19 sek foran finnen, og det holdt til 1. pladsen, min første sejr i et internationalt løb.

Kortudsnit fra 1. etape.

Kortudsnit fra 2. etape.

Præmieoverrækkelsen fandt sted om aftenen på campingpladsen, og der blev sagt en masse på ungarsk, som er et totalt uforståeligt sprog. Der var også noget underholdning, som vist var meget morsomt, der blev i alt fald grinet vældig meget ind imellem. Præmien var et gavekort, det stod på ungarsk, så hvad det var til, var helt umuligt at se. Heldigvis var der en ungarer der var villig til at oversætte, og det viste sig, at det var et gavekort til entre for 4 personer til et extremsport center, hvor det lå, vidste han dog ikke. Vi fik aldrig lejlighed til at indløse det, men jeg har det endnu, og det er gyldig til udgangen af oktober, så er der nogen der er interesseret, er det billigt til salg. Den flinke ungarer havde i øvrigt boet i Danmark nogle måneder for et par år siden og i den tid løbet for Ballerup OK. Han kunne faktisk tale lidt dansk, og vi fik en hyggelig snak om bl. a. ungdomsarbejde i Ungarn og Danmark.

3. etape skulle foregå i byen Harkány, der lå ca 40 km fra stævnecenteret. Hjemmefra havde vi en fornemmelse af, at det skulle være noget sprint/byløb, og det viste sig at holde stik. Harkány er en kurby med en masse badebassiner af forskellige slags og temperatur, og stævnepladsen var i et hjørne af ”badelandet”. Kortet var 1:4000 så det gik meget hurtigt mellem alle badegæsterne, der ikke måtte skubbes i vandet eller trædes på. Vi løb også uden for badeområdet bl. a. i parkområder, på en campingplads og gennem en markedsplads, hvor det hele var ret forvirrende. Jeg oplevede pludselig at stå uden for en bod midt i en lang række af boder (permanente skure) og skulle beslutte mig for at løbe den ene eller den anden vej rundt, da bodens ejer vinkede mig ind i boden, så jeg kunne løbe lige igennem og ud af bagdøren, hvor posten stod. Jeg troede dog ikke det var min, så jeg var lige en lille runde til et par andre poster, før jeg vendte tilbage for at konstatere at det var den jeg skulle have. Ud over dette lille bom var der også en post på campingpladsen der drillede lidt, jeg løb simpelthen for langt og campisterne kunne sidde og få nogle billige grin ved at se mig rende forvirret frem og tilbage. I sprint/byløb plejer jeg jo at klare mig godt og det viste sig også at være tilfældet her. Endnu en 1. plads og jeg lå nu også på 1. pladsen samlet, idet finnen havde løbet sig væk allerede på 1. posten, han kunne ikke lige omstille sig til målestokken. Præmien var igen et gavekort, denne gang til brug på en byens mange hoteller, så der indtog vi eftermiddags kaffen.

Kortudsnit fra 3. etape.

De to sidste etaper havde stævneplads i udkanten af byen hvor vi boede. Begge etaper bød på typisk karst, men karst-hullerne var ikke helt så store, så det mindede lidt mere om noget småkuperet svensk terræn, bortset fra, at kurvebilledet stadig var negativt. Kortet (og terrænet) var også betydeligt mere grønt end de første dage, og der var mange diffuse bevoksnings grænser, så overskueligheden var mange steder noget begrænset.

På 4. etape var der en post, der drillede lidt for meget og et par småbom derudover gjorde, at jeg havnede på 3. pladsen 4 min efter finnen Tervo, der fik sin 2. etapesejr. Desuden var der en ungarer, der slog mig med ca. 3 min. Så vi kom til at ligge meget tæt inden sidste etapes jagtstart. Finnen førte med 1½ min foran mig, og jeg havde to ungarer lige efter mig, den ene 10 sek den anden godt 1 min.

Det virkede som om stævnets speaker havde kastet sin kærlighed på H55 klassens førende løbere. Vi blev ofte speaket om hvem der nu førte, og om hvor tæt vi lå inden jagtstarten. Jagtstarten var det store emne, det var de åbenbart ikke vant til, så jeg blev indfanget af speakeren og måtte give et interview (på engelsk) om hvordan man skulle løbe i jagtstarten, og specielt hvad jeg ville gøre, når nu jeg havde et par ungarer lige i hælene. Ungareren der havde vundet klassen de sidste 3-4 år, og som startede godt 1 min efter mig, måtte også give interview (på ungarsk), men jeg fik forklaret, at han var noget nervøs for jagtstarten, da han ikke havde prøvet det før.

Kortudsnit fra 4. etape.

Kortudsnit fra 5. etape.

Jeg kom endeligt af sted på jagtstarten, og inden jeg var oppe af den første bakke, var jeg selvfølgelig hentet med de 10 sek. Vi små-bommede så både post 1 og 2, og så var den anden ungarer også oppe. Jeg begyndte at få mere flyd og sikkerhed i orienteringen, og da den ene ungarer løb for langt til en post, opdagede jeg det med det samme og benyttede lejligheden til at stikke af. De næste poster sad lige hvor de skulle, og jeg så ikke noget til de andre. Men på vej til den sidste post inden vi skulle ned af en stor stejl skrænt mod sidsteposten og mål tog jeg et forkert vejvalg, jeg røg ind i noget tæt, og kunne ikke holde styr på de lavninger jeg passerede, jeg kom for langt, stødte på en sti, fik læst mig ind, og måtte tilbage, men det havde kostet tid, så jeg var nok klar over at ungarerne var gået forbi. Da jeg kom i mål stod de to ungarer da også i målslusen med speakeren, og jeg fik at vide, at jeg var blevet nr 3. Finnen havde ingen set noget til. Han havde haft 2 store bom og kom i mål nogen tid efter. En samlet placering som nr. 3 er jeg ganske godt tilfreds med.

Hvordan gik det så de andre? Lærke løb i klassen D20 og havde nogle gode løb med gode placeringer bl. a. en fornem 2. plads på 4. etape. Desværre udgik Lærke på sidste etape efter et større bom, hun var vist lidt stresset over, at de skulle nå et fly. Michael, der jo var blevet skadet i begyndelsen af sommeren, skulle løbe for 1. gang i mere end en måned, så efter omstændigheder var en placering midt i feltet i klassen H18 tilfredsstillende. Asger var ikke helt tilfreds med sin indsats de første dage, men på sidste etape lykkedes han godt og fik en 11. plads i H50. Samlet endte Asger lige midt i feltet. Line og Jette havde begge nogle jævnt gode løb i det fremmedartede terræn, og de endte lige under midten i deres klasser.

Næste år er der også Hungária Kupa, men i den nordlige del af Ungarn, mellem Budapest og Györ, så det er sikkert en hel anden terræntype. Man kan se mere om løbet på www.hungariacup2008.hu.
Ungarn kan absolut anbefales som ferieland. Selv om Ungarn er kommet i EU, er prisniveauet stadig meget rimeligt.

Janne Brunstedt