Fire løbere fra OKR løb med den samlede sejr i vinterens træningsløb (VTR-løbene).
Vinterens VTR-løb blev afsluttet med finalen den 3. marts i Slagelse. Finalen blev løbet på et nyt kort bestående af Slagelse Lystskov samt en del af Slagelse østlige bydel. Løbet bestod derfor af en hel del byløb og de korte baner kom slet ikke i skoven. De længere baner havde både stræk i skov, åbent område (militært skydeterræn) og bymæssig bebyggelse. Banerne var derfor særdeles afvekslende.
Om det var OKR-løberne vane med at løbe byløb, som jo trænes over 5 gange i løbet af vinteren, vides ikke, men fakta er, at fire OKR-løbere løb med den samlede sejr for hele vinterens serie af VTR-løb.
Anne-Marie Hansen (vores nye træningsudvalgsformand) løb af med sejren i klassen "Sort-mini-kvinder", mens Steen Baunehøj tog sig af sejren i den tilsvarende herre klasse "Sort-mini-mænd".
I klassen "Sort-kort-mænd" var det Bjarne Pedersen, der løb med sejren, og Janne Brunstedt vandt klassen "Sort-mellem-mænd".
Resultater fra Finaleløbet i Slagelse 3/3-2007 (kun finaledeltagere).
Janne