Logo        OK Roskilde

Andreas Hougaard Boesen nr. 14 i sprint ved EYOC.   

Sidstedagen ved junior-EM i Schweiz bød på en 14.-plads i sprintkonkurrencen i H18 til Andreas Hougaard Boesen. Dermed kan han drage på en uges træningslejr i Schweiz og Italien med de øvrige juniorlandsholdsløbere med en bronzemedalje og to top 20-placeringer i kufferten. Andreas kan desuden glæde sig over, at han var med til at gøre Danmark til vinder af junior-EMs medaljekonkurrence.

I søndagens afsluttende konkurrence var Andreas 59 sekunder fra vinderen, englænderen Kristian Jones. Landsholdskammeraten Rasmus Thrane Hansen tog sølv 12 sekunder efter vinderen. 95 løbere gennemførte dagens konkurrence.

Emma Klingenberg (OK fåborg) havde endnu et godt løb idet hun tog sølv i D16 bare 8 sekunder efter vinderen.

Læs mere på www.eyoc2008.ch og www.do-f.dk

Henrik Boesen



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 12. oktober 2008 af Janne Brunstedt