Logo        OK Roskilde

Stafet-bronze til Andreas Hougaard Boesen ved EYOC.   

Andreas Hougaard Boesen opnåede lørdag formiddag sin karrieres foreløbige højdepunkt, da han sammen med Søren S. Sørensen (FIF Hillerød) og Rasmus Thrane Hansen (Søllerød OK/OK Pan Kristianstad) besatte tredjepladsen i H18 i stafet ved junior-EM i Schweiz.

Andreas løb 1.-turen og passerede første radiopost som nummer tre. Han kunne dog ikke holde den fine placering og sendte Søren S. Sørensen afsted som nummer 10. Det lykkedes Søren at vinde to pladser, så han kunne sende Rasmus Thrane Hansen afsted som nummer otte - en placering, han løftede godt og grundigt undervejs. På 2. og 3. radiopost lå han som nummer fire, men han formåede på den sidste strækning at passere gårsdagens franske sølvvinder, Lucas Basset og løbe ind på en tredjeplads.

Bronzemedaljerne faldt på en dag, hvor de danske ungdomsløbere endnu engang markerede sig flot, idet pigerne i både D16 og D18 vandt guld!

Søndag slutter EM med sprint.

Læs mere på www.eyoc2008.ch

Henrik Boesen



Til forsiden


OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk
Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webgruppen@okr.dk
Denne side er oprettet d. 11. oktober 2008 af Janne Brunstedt