Generalforsamling 4. februar 2008 kl. 19:00.Den 4. februar holder vi generalforsamling i Orienteringsklubben Roskilde og efterfølgende generalforsamling i støtteforeningen. Vi håber rigtig mange vil tage sig tid til at møde op og deltage i disse 2 generalforsamlinger.
I orienteringsklubben er der valg til bestyrelsen. Mange af de nuværende bestyrelsesmedlemmer modtager gerne genvalg men 3 poster skal besættes med nye ansigter. Det drejer sig om:
- formand for træningsudvalget - formanden for skov og kort - suppleant til forretningsudvalget Kunne du tænke dig at indtræde i bestyrelsen og varetage en af disse funktioner (eller de en anden for den sags skyld) så hører vi meget gerne fra dig. Mandag den 21 januar er sidste frist for indsende forslag til behandling på generalforsamlingen. Har du et forslag du ønsker behandlet, så skriv det ned og send det til bestyrelsen (formanden). Bestyrelsen har to emner, som den vil sætte til debat på generalforsamlingen: 1) udvidelse af klubhuset og 2) betalt træner. ad 1) I 2007 er der blevet udarbejdet et forslag til udvidelse af klubhuset, som blev præsenteret på et klubmøde den 27 november og som er omtalt i december 2007 nummeret af Snitzlingen. På klubmødet mødte få op og beskrivelsen af projektet i Snitzlingen har ikke affødt nogen debat. Vi vil gerne have en debat om denne udvidelse på generalforsamlingen, da tilbygningen er ret bekostelig (ca kr 500.000). Konkret vil bestyrelsen stille forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at arbejde videre med beskrevne projekt (Sniztlingen 2007) med henblik på indkaldelse til en ekstra ordinær generalforsamling for endelig vedtagelse når de økonomiske rammer er fuldt afklaret. ad 2) Hidtid har vi drevet Orienteringsklubben på frivillig basis og kun refunderet direkte udgifter. Måske er tiden løbet fra dette? Andre orienteringsklubber og flere andre frivillige idrætsforeninger betaler for at få udført visse opgaver, enten af klubmedlemmer eller ude fra kommende personer. Bestyrelsen vil gerne have en debat om dette princip og vil stille forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at arbejde for at ansætte en klubtræner (orienteringsteknik) med en beløbsramme på årsbasis på indtil kr 24.000. Vel mødt til generalforsamlingen
Anders Laage Kragh Til forsiden OK Roskildes emailadresse er: okroskilde@okr.dk Webredaktør: OKR's webgruppe, email: webteam@okr.dk Denne side er oprettet d. 21. januar 2008 af Janne Brunstedt |